Et bedragerisk Bondefif.

Hr. Udgiver!

Alle er vist nok enige i at ethvert slags svig og bedrageri er og bliver en urigtig og lovstridig handling der altså bør hæmmes. Med glæde har jeg derfor ofte erfaret den gode virkning som mange af de i deres ugeblad indrykkede stykker har haft, og som jeg håber fremdeles vil have. Jeg tager mig derfor den frihed at anmode hr. udgiveren om efterståendes indrykkelse.

Når en handel sluttes, er det vist nok køberens pligt at se sig for, og ikke som ordsproget siger, købe katten i sækken. Men dog gives der sikkert mange tilfælde hvorved endog den mest erfarne køber kan blive bragt bag lyset. Et sådant emget gængs tilfælde tillader jeg mig her at fremsætte.

Når den sjællandske bonde bringer sæd til hovedstaden og sælger samme på torvet efter oplagt og fremvist prøve, finder køberen ofte ved udstyrtningen hjemme ikke alene dårligt mål, men også meget ofte et andet langt værre bedrageri idet nemlig de øverste og nederste skæpper i sækken svarer til prøven, de midterste derimod er af et langt andet slags, enten hejre og klinte eller også andet ukrudt, svangt korn osv. Dette er vistnok et afskyeligt bedrageri og ville vist også blive afstraffet når samme anmeldtes til øvrigheden. Men en sådan anmeldelse tillader ikke altid tid og omstændigheder. Indsenderen ønske derfor at der om muligt måtte blive sat en skranke for dette uvæsen. For om endog nogle afd disse falsknere blev anmeldt og afstraffet, ville det dog næppe kunne afskrække alle fordi kun få fik det at vide (den der havde udstået straffen, fortalte det vist ikke). Havde gabestoksstraffen ikke været afstraffet, kunne måske den eller en lignende, anvendt på Gammeltorv, da et sådant offentligt statueret eksempel vist nok ville virke og afskrække langt mere end hundrede blev afstraffede, og straffen ikke publiceret den sjællandske bonde i almindelighed.

(Politivennen No. 256, Løverdagen den 25de November 1820. Side 4138-4140).

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 258, 1820.