En gammel dame - enke efter en karakteriseret embedsmand - der dels for motions skyld, dels af andre årsager undertiden besørger sine ærinder, kom forleden dag på et af postkontorerne med et brev til greb Blücher i Altona. Ved indtrædelse i kontoret kl. var 9.45 fandt hun alene et ungt menneske siddende ved et bord med hånden under kinden og uden nogen beskæftigelse, og et postbud som sad på en stol ved kakkelovnen. Man lod hende stå i temmelig lang tid, endelig spurgte det unge menneske: Hvad vil hun? - Jeg har et brev til Holsten. - Til hvilket sted? - Til Altona. - Lad mig se, det koster 17 sk. Damen der vidste at man ikke gerne vekslede penge på kontoret, havde belavet sig på småmønt, men kunne dog kun klarere med 18 sk. som hun leverede ham. Men det unge menneske henkastede såvel brevet som pengene til hende med de ord: vi giver ikke igen, jeg skal have 17 sk. Damen ville renomere på den 1 sk., men også dette blev nægtet, og hun måtte nu gå med sit brev 3 til 4 steder for at få skaffet 1 sk.
(Politivennen No. 255, Løverdagen den 18de November 1820. Side 4123-4127. Forkortet)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar