Sørgelig Sørgedragt.

Hr. udgiver!

De vil formodentlig erindre at jeg da jeg for en måneds tid siden mødte Dem ved en ligprocession gjorde Dem opmærksom på at to af ligbærerne udmærkede sig ved en særdeles lurvet klædning og at deres kjoler var lappede og så luvslidte at ikke en fjer kunne hænge på samme. Vi var enige deri at hvis man endog bør søge at undgå unyttige pragt og stads ved ligbegængelser, så bør der dog ved samme ikke findes noget er er uanstændigt eller anstødeligt.

Men da man er nødt til at betjene sig af ligbærerne eller at betale dem selvom liget bæres af familie og venner, så synes det også rimeligt at de viste sig i sådan pragt der ikke skulle opvække forargelse. De sorte klæder der tilstås ligbærerne, kan ikke lide så meget på en ligtur der måske kan være et par timers tid, og går turene hyppigere på, så tjener lauget eller kontoret vel så meget at de nødvendige anstændige klæder an anskaffes.

Da jeg imidlertid atter for nylig har set nævnte 2 luvklædte ligbærere, så kan jeg ikke undlade at bede Dem om i Deres blad at gøre formanden for ligbærerne  opmærksom herpå, da han vist vil undersøge om fejlen er hos vedkommende, at de enten er for sjuskevorne med deres klæder, eller at disse virkelig har gjort den tjeneste man kan forlange af dem, og at der altså må søges råd hos skrædderen.

(Politivennen nr. 210. Løverdagen den 8de Januar 1820, s. 3355-3357)

Redacteurens Anmærkning

Ifølge Politivennen 211, 15. januar 1820, blev ligbærerne beordret til at trække de nye kjoler på ved begravelser.