Under nærværende overskrift indrykkede jeg i Politivennen nr. 206 af 11. december hvorledes jeg i Roskilde Kro ikke alene var blevet urimeligt behandlet, men også mødt på en højst uanstændig og grov måde, og at jeg derfor fandt mig foranlediget at indgive klage til amtets politiret. Den 22. december er følgende dom blevet afsagt:
"Indklagede herberger Hansen, ejer af Roskilde Kro bør anses uberettiget at have krævet klageren, vicekonsul Tutein de oppebårne 24 skilling i tegn. De af indklagede mod klageren brugte fornærmende udtryk mortificeres herved, og bør anklagede for sit forhold bøde udi mulkt til Herstedvester sogns fattigkasse 12, siger tolv rigsbankdaler sølv. Så bør også indklagede betale sagens omkostninger med 36 skilling sølv hvoraf 6 skilling tilfalder justitsvæsnets fond foruden indkaldelsesomkostninger. Alt at efterkommes under adfærd efter loven og inden 3 solemærker.
S. Wedige."
Denne meddelelse kan ligeledes anses som svar på avertissement (i dette blad nr. 209) med titlen "En Contrameddelelse fra Roeskildekroe," men som formodentlig skulle være en undskyldning eller retfærdiggørelse for publikum.
(Politivennen nr. 210. Løverdagen den 8de Januar 1820, s. 3362-3363)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar