En fornøden Erindring

I flere år har det været en ufravigelig skik i jødesynagoger ved plakater at bekendtgøre at de fattige af den mosaiske menighed ved flyttetiden kunne få hjælp til huslejen. Også i år har der været opslået sådanne bekendtgørelser fra menighedens repræsentanter såvel som fra det Unnaske Legat. Men med forundring savner man en lignende fra det Meyerske. Mange fattige som er vant til at nyde hjælp derfra og have ligesom stolet på at få samme, savner den nu højligt. Og da man står i den formening at legatets eksekutorer for sidste termin har fået renterne af de udestående obligationer, så håber man at den sædvanlige uddeling snart finder sted. For hjælpen bør vist nok ikke udsættes indtil den for længe siden lovede og længe forventede fundats engang bekendtgøres. 

Man har så meget mere grund til dette ønskes fremsættelse som d'herrer eksekutorer for ikke længe siden har offentligt omtalt denne huslejehjælp og regnet den blandt de 35 stiftelser der nyder godt af legatets midler. Ikke formoder man som nogle mener at d'herrer repræsentanter for den mosaiske menighed i år mere end før skulle have bemøjet sig med at uddele hvad der var de fattige tilstået af det Meyerske legat. For da burde sådant jo i forvejen have været bekendtgjort, eller også måtte man have kunnet spore det af de gaver der i år af repræsentanterne er tildelt de fattige. Men disse var dette år ikke større end de som uddeltes forrige år, skønt de nødlidende modtageres antal ikke er forøget.

G. Davidsen

(Politivennen nr. 303. Løverdagen den 20de October 1821, s. 4875-4877).