Man har for kort tid siden i dette blad forespurgt hvad der med hensyn til hvad der kunne og burde gøres med den indvortes børnetugt i skolerne for at vænne børnene til den behørige lydighed og opmærksomhed lærerne med rette kan kræve af disse. I anledning heraf indkom straks et svar, forventeligt fra en landsbyskolemester, hvori der blev henvist til nogle enkelte paragraffer i reglementet for almueskolerne på landet vedrørende denne genstand, men som i mine tanker ikke så ganske kunne være anvendelig i Københavns institutter og som derfor også med rette blev gendrevet i et andet nummer af dette blad.
Indsenderen heraf vil ikke indlade sig i at bedømme hvilke straffemetoder der måtte være mest hensigtsmæssige og passende såvel for borger- som almueskoler. Kun må han oprigtig tilstå at i de 12 til 13 år han har undervist i skoler såvel på landet som i hovedstaden har erfaringen lært ham at det er langt lettere at bringe børnene til orden såvel i som udenfor skolen på det første end på det sidste sted. Hvad grunden hertil kan være indser enhver fornuftig let, og forbigås altså her. Derimod kan han ikke undlade at gøre vedkommende opmærksomme på de afskyeligste drengeoptøjer som næsten hver dag finder sted på Københavns gader af de mange børn der i hele flokke myldrer yd fra institutterne.
"Som en flok vilde fugle flyver skolebørn på hinanden i gaderne og tumler og bakser således at ikke alene deres bøger (af hvilke de sædvanlig har en større mængde under armen end kundskaber i hovedet) falder i rendestenen og ødelægges, men også overstænker de forbigående og spærrer passagen for disse. Især har man mærket sådant i Store Kongensgade og på Amagertorv. (Amagertorv har også i moderne tid været stedet for ballade. Men ellers er der intet tilbage af udseendet fra Politivennens tid. Eget foto).
Det er ikke så sjældent at se disse skolebørn som en flok vilde fugle flyve på hinanden i gaderne og der at tumles og bakses således at ikke alene deres bøger (af hvilke de sædvanlig har en større mængde under armen end kundskaber i hovedet) falder i rendestenen og ødelægges, men endog i snavset vejr at overstænke de forbigående og er færdige at spærre passagen for disse. Især har man mærket sådant i Store Kongensgade og på Amagertorv. For om muligt at kunne hæmme sådant drengeuvæsen var det måske ikke af vejen om d'herrer institutbestyrere eller lærere engang imellem ulejligede sig bagefter deres børn, så snart disse går fra skole for at kunne have et vågent øje med de værste ophavsmænd for disse drengespektakler og derefter give disse en alvorlig revselse. I andet fald måtte man ønske at politibetjentene hvor de traf på sådanne drengeskærmydsler, ville lære dem bedre moros med stokken og bringe enhver til at gå hjem til sit.
(Politivennen nr. 310. Løverdagen den 8de December 1821, s. 4977-4979).
Indsenderen heraf vil ikke indlade sig i at bedømme hvilke straffemetoder der måtte være mest hensigtsmæssige og passende såvel for borger- som almueskoler. Kun må han oprigtig tilstå at i de 12 til 13 år han har undervist i skoler såvel på landet som i hovedstaden har erfaringen lært ham at det er langt lettere at bringe børnene til orden såvel i som udenfor skolen på det første end på det sidste sted. Hvad grunden hertil kan være indser enhver fornuftig let, og forbigås altså her. Derimod kan han ikke undlade at gøre vedkommende opmærksomme på de afskyeligste drengeoptøjer som næsten hver dag finder sted på Københavns gader af de mange børn der i hele flokke myldrer yd fra institutterne.
"Som en flok vilde fugle flyver skolebørn på hinanden i gaderne og tumler og bakser således at ikke alene deres bøger (af hvilke de sædvanlig har en større mængde under armen end kundskaber i hovedet) falder i rendestenen og ødelægges, men også overstænker de forbigående og spærrer passagen for disse. Især har man mærket sådant i Store Kongensgade og på Amagertorv. (Amagertorv har også i moderne tid været stedet for ballade. Men ellers er der intet tilbage af udseendet fra Politivennens tid. Eget foto).
Det er ikke så sjældent at se disse skolebørn som en flok vilde fugle flyve på hinanden i gaderne og der at tumles og bakses således at ikke alene deres bøger (af hvilke de sædvanlig har en større mængde under armen end kundskaber i hovedet) falder i rendestenen og ødelægges, men endog i snavset vejr at overstænke de forbigående og er færdige at spærre passagen for disse. Især har man mærket sådant i Store Kongensgade og på Amagertorv. For om muligt at kunne hæmme sådant drengeuvæsen var det måske ikke af vejen om d'herrer institutbestyrere eller lærere engang imellem ulejligede sig bagefter deres børn, så snart disse går fra skole for at kunne have et vågent øje med de værste ophavsmænd for disse drengespektakler og derefter give disse en alvorlig revselse. I andet fald måtte man ønske at politibetjentene hvor de traf på sådanne drengeskærmydsler, ville lære dem bedre moros med stokken og bringe enhver til at gå hjem til sit.
(Politivennen nr. 310. Løverdagen den 8de December 1821, s. 4977-4979).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar