Motto: Ja, Lars, jeg tror nok at du ved et rigt giftermål og for penge, fra musketer kan blive brygger og herremand; men at du desuagtet bliver en klodrian din hele levetid, det tror jeg også.
(af et komedie-manuskript)
Havde man i Politivennen nr. 308 anket over dårlig beværtning i Roskilde Kro eller talt om for høje priser, eller blot på fjerneste måde hentydet til Siraks ord, 26. kap. 37 "En købmand kan næppe undtages fra forseelse, og en kromand kan ikke retfærdiggøres for synd", så kunne muligvis hr. kromanden haft føje til at udøse sin galde i Statsvennen eller i hvilket andet blad der ville modtage hans forulykkede hjernefoster. Men da man kun har ytret det på lovbuddet og rimelighed grundede ønske at taksten måtte hænge således at den kunne læses af alle kroens besøgere, og hans selv i sit skriveri to gange tilstår at den hænger for højt, så havde han efter fornuftigt tænkende menneskers mening handlet klogere i stiltiende at have hængt taksten på sit rette sted end indladt sig i unyttig modsigelse og flaut ordgyderi desangående.
Indsenderen har sagt at kromanden selv 2 gange har tilstået at taksten hænger for højt, og dette skylder han at bevise. Man behager derfor at efterse produktet i Statsvennen og da finder man at der står: 1) "at taksten i Roskilde Kro, ene og alene er sat hvor den sidder fordi at visse kløfingre som så forbandet gerne kradser i døre, vinduer og vægge, ikke så let kan besudle samme med skråtobak etc. som før er sket osv. Dernæst for 2) siger han at man har dog stole i værelset for de lavbenede.
Hvad nu det første angår, så må det antages at taksten hænger for højt indtil hr kromanden beviser at det er muligt for enhver at læse skrift i en afstand der er længere end han kan nå for at besudle den. I øvrigt kunne det fortjene en egen undersøgelse hvem man så forbandet gerne vil besudle taksten i Roskilde Kro, hvorover man dog ikke hører klage i andre kroer hvor der dog kommer langt flere rejsende. - Hvad det andet angår, at man kunne benytte sig af en stol for derved at forhøje sin person så meget at man kunne læse teksten, da er dette endvidere et bevis på at taksten hænger for højt. For hvortil behøvedes dette når taksten hængte lavt. For resten er det mærkeligt at hr. kromanden vil tillade folk der kommer fra en sølet vej, med støvler og sporer at betræde hans stol da han dog engang har krævet og haft sag om 24 skilling med 2 personer der blot betrådte hans stuegulv. Dog menneskenes griller er uberegnelige. Det som ellers i almindelighed i honette huse anses for en uanstændighed, nemlig at træde op på stolene, kan altså tåles og anses for sømmeligt i Roskilde Kro..
Den øvrige sagen vedkommende snak forbigås her da det er så sædvanligt at folk som ingen lærdom og kundskaber besidder, dog gerne når de af en hændelse kan få fat på en bog, siden ved enhver lejlighed anfører noget af samme for at give sig en slags vigtighed. Man har derfor ikke noget imod at hr. kromanden lader fornemme at han nyligt har læst Niels Klim. Men når han hele tiden råber Klaus, da kan indsenderen ikke undlade at sige ham at han derved kommer til at tænke på sin genbo, skomagerens stær der altid udråber sit eget navn.
Til slut må man bemærke at når kromanden sammenligner indholdet af de udkommende ugeblade ved amagernes produkter som de bringer til torvs, så kan hans smøreri med rette lignes med det affald af kålhoveder og andet som unyttigt smides væk og bortkøres af skarnagerne. Skulle han imidlertid forstå hvad han selv skriver, hvilket dog omtvivles, så kunne man ønske at han når han atter fremkommer med en dråbe af hans urenligheds dybe pøl, ville forklare hvad han mener ved en kanalist. For dette ord kender ingen. Det findes ikke i den danske ordbog dog måske det er dårlig fynsk.
-m
(Politivennen nr. 310. Løverdagen den 8de December 1821, s. 4980-4984).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar