Det er vel værd at vide hvor de ølkældre findes der har vækket forf. ånd som døde i vinkælderen. Dermed skete den store hob en sand tjeneste, for det øl mængden får at nyde er af den beskaffenhed at det snarere vil forvolde ethvert andet tænkeligt onde end det at gøre øllet. Hvor den saft og kraft findes i vore dages øl må vorherre vide. For i fald nogen har lyst og rum dertil kan man sikkert drikke øl i litervis uden at det skal besvære koncepterne, men svage maver får al landets ulykke af langt ringere kvantiteter. Og ikke sjælden har man stor ulejlighed inden man kan blive af med det igen. Og lykkelig den der kan det.
"For
for 30 år siden fik man så godt øl her i landet som nogen ville drikke.
Men disse 30 år, hvad har de ikke forværret og forvansket? I stedet for
ærlighed og retskaffenhed, kneb og bedragerier. I stedet for flid og
tarvelighed, forfængelighed, forlystelsessyge" (Udstyr til ølbrygning omkring 1815. Nationalmuseet. Eget foto, 2015).
Det går med øllet i vore dage som med alt andet. Det går stærk krebsegang, og at tro at nogen i hvad fag det end er, ville lægge bind og flid på at forbedre deres produktioner er aldeles i strid med tidsånden som blot ser på at få sine 100 pSto ud af sin handel. Hvad der drives med dristighed og fremgang er dyrehavsrejser og charlottenlundsfarter. Rejsen er ikke værd at bekymre sig om. Det øl forfatteren taler om som vores forfædre har nydt, kender han nok ikke stort til. Det er højst troligt at det ikke har været det sprøjt man nu giver navn af øl.
Vi behøver heller ikke engang at gå så langt tilbage for at lede efter dansk øl, da der endnu var danske mænd. For for 30 år siden fik man så godt øl her i landet som nogen ville drikke. Men disse 30 år, hvad har de ikke forværret og forvansket? I stedet for ærlighed og retskaffenhed, kneb og bedragerier. I stedet for flid og tarvelighed, forfængelighed, forlystelsessyge og storha(n)serier. I stedet for at hver kendte og blev ved sin stand og passe sin håndtering, så ser man nu tambourering i kældervinduer, og hører pianofortespil i kældre.
Hvis nogen tror at der kan komme noget reelt ud af sådant, så tager han fejl og vil blive overbevist derom. Ligesom den der drikker af vore tiders øl næppe skal rose sig af at have tilbagevundet enten forfædres ånd eller mod og kraft ved det. Godt er det for forfatteren af det stykke om øllet hænger ham ved ribbenene. Overhovedet er nok den ånd og kraft der hentes såvel i øl- som vinkældre ikke at sætte stor pris på, ligesom det er anmelderen ubekendt at vores forfædre fra disse steder hentede enten deres ånd eller kraft. Men da man nu tror at hente denne forsvundne ånd tilbage fra ølkældre, så kan man fra øllet slutte hvorledes denne vil blive.
(Politivennen nr. 297. Løverdagen den 8de September 1821, s. 4776-4778).
Det går med øllet i vore dage som med alt andet. Det går stærk krebsegang, og at tro at nogen i hvad fag det end er, ville lægge bind og flid på at forbedre deres produktioner er aldeles i strid med tidsånden som blot ser på at få sine 100 pSto ud af sin handel. Hvad der drives med dristighed og fremgang er dyrehavsrejser og charlottenlundsfarter. Rejsen er ikke værd at bekymre sig om. Det øl forfatteren taler om som vores forfædre har nydt, kender han nok ikke stort til. Det er højst troligt at det ikke har været det sprøjt man nu giver navn af øl.
Vi behøver heller ikke engang at gå så langt tilbage for at lede efter dansk øl, da der endnu var danske mænd. For for 30 år siden fik man så godt øl her i landet som nogen ville drikke. Men disse 30 år, hvad har de ikke forværret og forvansket? I stedet for ærlighed og retskaffenhed, kneb og bedragerier. I stedet for flid og tarvelighed, forfængelighed, forlystelsessyge og storha(n)serier. I stedet for at hver kendte og blev ved sin stand og passe sin håndtering, så ser man nu tambourering i kældervinduer, og hører pianofortespil i kældre.
Hvis nogen tror at der kan komme noget reelt ud af sådant, så tager han fejl og vil blive overbevist derom. Ligesom den der drikker af vore tiders øl næppe skal rose sig af at have tilbagevundet enten forfædres ånd eller mod og kraft ved det. Godt er det for forfatteren af det stykke om øllet hænger ham ved ribbenene. Overhovedet er nok den ånd og kraft der hentes såvel i øl- som vinkældre ikke at sætte stor pris på, ligesom det er anmelderen ubekendt at vores forfædre fra disse steder hentede enten deres ånd eller kraft. Men da man nu tror at hente denne forsvundne ånd tilbage fra ølkældre, så kan man fra øllet slutte hvorledes denne vil blive.
(Politivennen nr. 297. Løverdagen den 8de September 1821, s. 4776-4778).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar