1. Mon en landsbymøller med med rette kan fortjene navn af en sand Jochum Trækholdt? Han bor omtrent 3 mil fra hovedstaden, og hans vejr- og vandmølle ligger så NB for ham fordelagtigt i et distrikt at dets beboere (på grund af bundløse og ofte næsten ufremkommelige veje til en anden mølle i nærmeste distrikter) nødsages til at søge hans. I en tid da alt - lige indtil wienersvovlstikker - falder i pris, er han så yderst ublu og urimelig at turde forlange 1 rigsbankdaler, siger og skriver een rigsbankdaler, for at male en tønde korn til gryn, hvoraf meddeles 4 skæpper, der endnu er samme betaling som forhen, da kornet kostede 9 rigsbankdaler tønden,
"En landsbymøller tør forlange 1 rigsbankdaler siger og skriver een rigsbankdaler for at male en tønde korn til gryn. Mon han ikke med rette kunne fortjene navn af en sand Jochum Trækholdt". (I mangel af samtidigt foto her Brøndbyvester Mølle fra 1888. Eget foto).
2. Bør bemeldte landsbymøller være så uforskammet og egenmægtig at opvarte sine kunder med den lave trussel at såfremt disse ikke - netop til den af monsieur Jochum fastsatte tid - afhenter det malede, må de smukt finde sig i at han beholder deres gryn for sin egen mund?
For om muligt i tiden at kunne råde bod på sådanne egenmægtige og uretfærdige behandlinger af sådanne landsbymøllere, nærer indsenderen af disse spørgsmål det rimelige ønske: at der på landet ligesom i hovedstaden må sættes takst for malningspenge af alt slags korn, hvorefter d'herrer landsbymøllere i alle tilfælde har at rette sig. Ligesom også at en eller anden retskaffen mand, når han ønskede det, måtte meddeles privilegium på at anlægge en mølle i sådanne distrikter hvor mølleren enten på fin eller grov måde således melede sin kage på beboernes bekostning!
(Politivennen nr. 263. Løverdagen den 13de Januari 1821, s. 4235-4237).
2. Bør bemeldte landsbymøller være så uforskammet og egenmægtig at opvarte sine kunder med den lave trussel at såfremt disse ikke - netop til den af monsieur Jochum fastsatte tid - afhenter det malede, må de smukt finde sig i at han beholder deres gryn for sin egen mund?
For om muligt i tiden at kunne råde bod på sådanne egenmægtige og uretfærdige behandlinger af sådanne landsbymøllere, nærer indsenderen af disse spørgsmål det rimelige ønske: at der på landet ligesom i hovedstaden må sættes takst for malningspenge af alt slags korn, hvorefter d'herrer landsbymøllere i alle tilfælde har at rette sig. Ligesom også at en eller anden retskaffen mand, når han ønskede det, måtte meddeles privilegium på at anlægge en mølle i sådanne distrikter hvor mølleren enten på fin eller grov måde således melede sin kage på beboernes bekostning!
(Politivennen nr. 263. Løverdagen den 13de Januari 1821, s. 4235-4237).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar