Hr. udgiver!
Jeg var i går eftermiddag kørende ud af Vesterport på en af mine fjællevogn. Da jeg kom tilbage, var klokken så mange at bomforpagtere afkrævede mig bompenge, hvorfor jeg mente at være fritaget ved at tilkendegive ham at jeg havde tegn til fri passage gennem stadens porte, og som jeg tilbød at forevise ham. Men han gav til svar at tegnet kun var gældende for lystvogne, men ikke for fjællevogne, og påstod derfor at jeg skulle betale ham de befalede 13 rigsbankskilling i bompenge, hvilket jeg for at undgå videre disput også betalte. Men da jeg nærer den tanke at passagetegnet såvel må være gældende for en mand enten han kører på en fjællevogn (der ikke er læs på) eller han ører på en lystvogn, vil jeg herved give mig den frihed at bede Dem at hvis vi er af samme mening, De da i Deres blad Politivennen vil indrykke et par ord om det, som kan tjene vedkommende personer til advarsel i fremtiden.
* * *
Udgiveren der mener at passagetegn udgives ej blot til lyst og altså bør fritage den person det lyder på, for betaling hvad enten han er til fods, til hest eller på hvilket som helst køretøj, indfører ovenstående i sit blad med det ønske at de ansvarlige ville værdige det et svar, hvoraf kunne ses om vi begge har haf en urigtig mening, eller om bomforpagteren har fejlet.
(Politivennen nr. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821, s. 4350-4352).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar