Det er vist nok bekendt hvor vanskeligt det er for enhver håndværkersvend der på grund af disse besværlige tiders omstændigheder af mangel på arbejde i sin hjemstad, må rejse andetsteds på sin profession uden at have de dertil nødvendige penge, og i denne henseende er det man skal lære at kende menneskevenner.
Således rejste for kort tid siden en svend fra Jylland her til staden, og hans lille forråd tillige med de få penge han havde hos sig, var fortæret da han nåede Sjælland. Tilfældet ville vist være blevet at han som udmattet af fodrejser, sulten og tørstig måtte med største besværlighed have fortsat vejen til København hvis han ikke af en anden rejsende var blevet henvist til en kro som denne kaldte Skomagerkroen. Her blev han med største velvillighed frit beværtet med spise, drikke og alle fornødenheder. På en tid da man ikke sjældent hører klager over værters egennytte i almindelighed, synes anmelderen at denne kromands godgørenhed fortjener at fremsættes som et eksempel det var at ønske flere ville følge.
(Politivennen nr. 270. Løverdagen den 3die Marts 1821, s. 4349-4350).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar