I Politivennen for i lørdags finder vedkommende sig gjort opmærksom på at den måde hvorpå hesten er forspændt og trækker kærren der fører slotsvand omkring i staden i længden er skadelig for dyret, ligesom den nu allerede er byrdefuld for samme. Idet man herved aflægger sin velmente tak for den opmærksomhed der ved denne artikel i ovennævnte blad er vist indretningen, tror man dog at ingen måde at ytre sin erkendtlighed på vil være mere fuldstændig end den at bringe de foreslåede forbedringer i udførelse. I denne hensigt har man sørget for at en bred rem nu spændes under bugen på hesten, samt at stængerne er blevet beklædt med puder på de steder der berører forboven. I øvrigt har bestyreren af foretagendet næsten fra begyndelsen af været misfornøjet med ligevægten af kærren. Og i den anledning allerede for nogen tid siden henvendt sig til sammes bygmester. Så at det er hans hensigt ikke at lade det forblive ved ovennævnte ringe forbedring, men ønsker snarest mulig at gøre denne så fuldstændig som det efter omstændighederne lader sig gøre. For så vidt er man altså fuldkommen enig.
Imidlertid indeholder ovenstående i Politivennen indførte anmeldelse en ytring der tjener til bevis på at indretningen ikke aldeles betragtes i det lys man ønskede den skulle ses, skønt enhver offentlig bekendtgørelse om det samme nøjagtigt har hentydet dertil. Ytringen er denne: at slotsvandet sælges. Hertil tager man sig den frihed at bemærke at det aldrig er faldet foretageren ind at sælge vandet. For han får det for ingenting og måtte i sandhed blues ved at lade sig betale for samme af sine medborgere selv om han fandt nogen der var så dårlig at ville købe det af ham. Men han undser sig ingenlunde ved at lade enhver der får slotsvandet kørt til udenfor sin dør, betale en passende pris for denne transport. For denne transport er naturligvis forbundet med udgifter for ham selv, hvilke rimeligvis kræver at han erstattes. Ligesom han på den anden side ikke skulle anse det som noget stort onde for sig ifald der foruden transportomkostningerne blev et udbytte tilovers for sig, som den der har bragt en indretning i gang der for den dannede klasse sikkert ikke er uvelkommen. I særdeleshed for de af stadens indbyggere der bor langt fra slottet.
Man turde altså ved at give denne vandtransport navn af at sælge vandet tale lige så uegentlig som ifald man lejede nogen til at hente vand til sig fra kilden i den offentlige afhentningstid, og benævnte dette med at have købt vandet. At manden der fører kærren råber, sker for at melde sin ankomst udenfor huset. Men selv denne råben ønsker man at fjerne som man vil bemærke af de seneste bekendtgørelser i Adresseavisen. Og således ved i al stilhed at køre omkring og forsyne de der ønsker det med slotsvand gøre det endnu mere anskueligt for enhver at man har til hensigt ikke at sælge vandet, men blot befordre sammes transport.
(Politivennen nr. 301. Løverdagen den 6te October 1821, s. 4843-4846).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar