Om Transporten af Slotsvandet.

Næppe er nogen stor stad bedre forsynet med vand end København. Og denne kan altid have godt vand når render og pumperedskaber holdes i god og forsvarlig stand. Det er derfor næppe troligt at den nye entreprise med at køre om og sælge slotsvand med tiden vil kunne betale sig. Men det er egentlig heller ikke det denne tale gælder. Det er meget mere den måde hvorpå transporten af nævnte vand sker. Enhver som ser kærren hvorpå tønden hviler, beklager og ynker den stakkels hest. For tønden ligger for langt bagud så at når en del vand er tappet af samme, forårsager det slingring, hvilket igen bibringer hesten stød af stængerne på forboven. Visse stød er meget følelige når vejen på hvilken køretøjet passerer er fuld af huller. Endog i mest langsom gang ser man hvorledes hesten må slæbe for at trække køretøjet op af det mindste hul. For stængerne sidder for højt oppe så at trækket sker i alt for skæv retning. Måske ville dette afhjælpes delvis når man fra den ene stang til den anden spændte en stærk rem der gik under hestens bug. Men i det hele taget er det nødvendigt at forspandsmåden forandres før vinteren kommer, hvis hesten ikke skal spoleres fuldstændigt.

(Politivennen nr. 300. Løverdagen den 29de September 1821, s. 4831-4832).

Datidens svar på nutidens brandbil. Det er formentlig en lignede kærre der antydes til i artiklen. Forspandsmåden på denne ser ud til hverken at have stængerne for højt eller overvægt bagtil.

Redacteurens Anmærkning.

Artiklen besvares i Politivennen nr. 301. Løverdagen den 6te October 1821, s. 4843-4846. 

Slotsvandet er højst sandsynligt vandet fra den såkaldte Absalons Brønd som stadig kan ses under Christiansborg. Vandet fra denne brønd havde i århundreder et stort ry for dets godhed og velsmag. Callisen Bind 1, side 348-349 har en beskrivelse af Stotsgårdens kildevand. Det lader til at slotsvandet har været i høj kurs. Han skriver bl.a.

Udseendet af dette Vand er klart, Lugten og Smagen reen og kiølende. Thermometret, som stod paa 17 Grader efter Reaumur, faldt ved Nedsænkning (som skeede ved Posten) til 11.

Og senere efter en gennemgang af andre vandforsyningsformer konkluderer han:

Naar Springvandet og Pumpevandet er reent, har det noget fortrin for Slotsvandet, som dog indeholder noget gips og flere faste dele. I øvrigt er det ikke usandsynligt, at mange finere materier undgaae vore nærværende chemiske Prøvemidler

17 grader Reaumur svarer til ca. 21 grader Celsius, og 11 grader Reaumur til ca. 14 grader Celsius. Under afsnittene om springvandet og pumpevandet skriver Callisen at det ofte er urent. Så slotsvandet synes altså at have været en mere sikker forsyning af rent vand. Andre beskrives som væmmelige, ildelugtende og afskyelige.

Den geologiske forklaring er formentlig at brøndens vand var grundvand der ikke var forurenet af diverse organiske materialer, eller med andre ord dyriske affaldsstoffer. nedsivning fra latringruber, rendestene osv., således som det var tilfældet med brøndene i den tættere befolkede del af byen.  

I 1812 var der sketen vigtig begivenhed i Københavns vandforsyning. Samtlige daværende konkurrerende vandkompanier var blevet ophævet og i stedet overdraget til Commission for Vandvæsenet og finansieringen skete via skatter. Søernes overfladevand kom dels fra regnvandet i disse søer, dels fra to tilløb: Harrestrup Å-Damhussøen-Grøndals Å-Peblingesøen og Gentofte Sø/Utterslev Mose-Emdrup Sø-Lersøen-Ladegårdsåen-Peblingesøen.