01 oktober 2015

Trøst til de to stridende Skræddere.

Skrædderarbejde kan dog umuligt være arveligt. Og det er vist nok overflødigt at besvare spørgsmålet om ikke enhver mand fra fyrsten til bonden i hytten har frit valg til at lade sine klæder sy af hvilken dertil berettiget skrædder, han finder for godt. Ikke desto mindre ser man dog i disse dage at 2 skræddere i Addresseavisen strides om en afdød skræddermesters kunder. Grunden til denne strid er formodentlig den at den afdøde havde haft licitationsarbejde der var meget fordelagtigt at have, da der er sort, og at han tillige da han var kendt som en ærlig og retskaffen mand, havde skaffet sig en del solide og prompte betalende kunder. Hvilket nu er mere og mere sjældent og hvad enhver ønsker sig. 

Men da alt værtshuskaperi, avisskrigeri og ethvert slags ubegrundet anbefaling snarere er skadelig end gavnlig, og en avisfejde om skrædderkunder især er latterlig, så kan indsenderen ikke undlade at råde de 2 herrer til at slå sig til ro og tænke på det gamle ordsprog: Was Gott mich zugedacht, wird mir ins Haus gebracht. For det er fuldkomment troligt at de ærlige og gode kunder vist ikke ville vælge en arbejder efter hans egen anbefaling i en avis, men efter aflagt prøve. Og hvis de endog skulle vælge en af de stridende herrer, da faldt valget sikkert på den ærligste.

(Politivennen nr. 263. Løverdagen den 13de Januari 1821, s. 4239-4241).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar