Man må rimeligvis undre sig hvorledes opsynsbetjentene kunne vise så lidt skønsomhed at lade beboerne efter snevejr feje fortorvene så rene at det især i mørke og for den der er svag til fods, er ganske umuligt at passere dem, især når isslag således som i disse dage er faldet. Bortskufning således at stenene forblev dækket med et tyndt lag sne var langt mere hensigtsmæssig, og ville forebygge mange uheldige fald som nu ofte indtræffer især da det næsten er umuligt at ælte sig frem gennem sneen midt ad gaderne, eller at retirere for hastigt kørende vogne og kaner over de høje snebunker der på begge sider ligger langs rendestenene. Da vinteren muligvis kan blive rig på sne, ønskede man disse bemærkninger til bekvemmelighed for fodgængerne at måtte blive i erindring hos vedkommende.
8. januar.
(Politivennen nr. 263. Løverdagen den 13de Januari 1821, s. 4141-4242, fejlagtigt angivet som siderne 4141-4142).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar