11 november 2015

Anmærkninger fra Frederikshavn.

Ved at læse plakaten af 20. marts dette år som indeholder de nærmere bestemmelser om 2. afdelings nyere organisation, undrede det indsenderen som nøje kender Frederikshavn, at 2. afdeling skal vedblive der (såvel som i de flere danske købstæder, hvor de er dresserede artilleri og jægerkorps), for der eksisterer ikke nogen. Der er nu forløbet omtrent fire år siden byen fik købstadsprivilegium, og endnu er der ingen borgere, altså heller ikke borgervæbnings 1. og 2. afdeling. I flere henseender ligner byen mere en flække henhørende under landet, end en købstad. Skatterne betales endnu som før på amtstuen. Ingen markeder er ansat. Ingen torvedage holdes. Ingen vægter i byen hvilket dog er nødvendigt. Stråtagene tiltager i stedet for at formindskes. Således så indsenderen i fjor sommer 8 fag nyt hus at bygges og tækkes med strå som dog er meget i strid med brandforordningerne. 

Klager over at en del retsgebyrer i tilfælde af eksekutioner beregnes ikke eftersom byen er købstad, men ganske som den sorterede under landet, hører man jævnlig fra dem som er truffet af dette hårde stød. En del af byen er konsumtionspligtig, en anden del er fri. Er dette øvrighedens og toldvæsnets skyld, hvorfor er det ikke blevet rettet? Og af hvad årsag har det henstået så længe? For regeringens milde og vise hensigt at ophjælpe byen og det den allernådigst givne privilegium ligger jo helt uudnyttet. Burde den skade som ved at beregne retsgebyrer (der skal være højere for landet end købstæder) som om byen endnu var under herredet, er sket siden den tid den fik privilegium ikke af vedkommende erstattes?

(Politivennen nr. 331. Løverdagen den 4de Maj 1822, s. 5299-5300).

"I flere henseender ligner byen mere en flække henhørende under landet, end en købstad." (Mens København led et alvorligt tilbageslag efter bombardementet i 1807, gik det anderledes med Fladstrand. Kanonbådene fik nemlig base her, og betød en opblomstring af byen som i 1818 blev til købstaden Frederikshavn. En vandmølle som Nygaards Mølle 10 km fra byen tyder på en betydelig industrialisering, også i omegnen. Foto: Martin Schmidt-Nielsen, 2015).

Redacteurens Anmærkning

Det er uvist om skribenten bevist eller ubevist spiller på en misforståelse mellem købstaden Frederikshavn i Jylland eller Kastellet, som blev kaldt Citadellet Frederikshavn på Politivennens tid. Som han bemærker var der opstået to bebyggelser: flækken og citadellet Fladstrand. Som 1818 var blevet til købstaden Frederikshavn. Men der kan sås tvivl om hans oplysninger om stedets tilstand i 1822.

Befæstningen citadellet Fladstrand havde siden slutningen af 1600-tallet haft en garnison (Krudttårnet er et levn fra den, om end senere flyttet til sin nuværende placering). På Politivennens tid var garnisonen og byen imidlertid sygnet hen. Krigsfange og skotsk skibspræst James McDonald skrev endnu 20. november 1808 "Fladstrand, en ubetydelig by med nogen skibsfart, en dårlig havn og beskyttet mod søsiden af et batteri". Men ironisk nok var det netop Englandskrigene som sparkede liv i Fladstrand: En ny havn var blevet anlagt 1805. Og endnu mere fart kom der efter Københavns Bombardement i 1807 hvor der blev anlagt en kanonbådsbase. Byen blomstrede så meget op at Fladstrand blev til købstaden Frederikshavn i 1818. 

Kanonbådene i bl.a. Fladstrand spillede 1815-1833 en stor rolle, indtil Danmark havde fået opbygget en bare nødtørftig flåde. Englænderne havde besat Anholt 1809-ca. 1814 og brugte den som flådebase. (Et speciale fra Aalborg Universitet giver hovedlinjer og litteraturhenvisninger til interesserede i kanonbådene i Fladstrand). Herefter var det ikke længere garnisonen som dannede grundlag for Frederikshavns vækst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar