11 november 2015

En egensindig Vandpost i Regnegade.

For nogle år siden læste man i Politivennen en bekendtgørelse om en statistpost i Store Regnegade nr. 250. Denne anmeldelse bevirkede at posten blev efterset og kasseret, og værten pålagt at lade indsætte en ny post. Man hvad enten det er værtens eller vandmesterens skyld, så har denne post aldrig villet give vand. Den game post gav dog undertiden vand når man spædede den. Men den nye er så egensindig at intet middel til at bringe den til at gøre noget godt, vil hjælpe. Lykkes det engang at få afpint den en spand vand, da må man bruge armene og anvende sine kræfter således at man må befrygte at miste sit helbred derved. Mange familier i huset kunne måske undvære en pige, men nu er man nødt til at holde en sådan blot for at få hentet vand som de ofte med knurren og mukken henter fra Kristen Bernikows Gades gadepost. Føjer man til denne udgift endnu vandskatten som man må betale, så vil det ikke kunne nægtes at det nødvendige vand familien bruger, er dyrt nok betalt. Hvad fare der for nævnte gård såvel som for nabolaget kan flyde af en sådan uefterrettelig post der er så god som ingen post, overlader anmelderen til højere vedkommende som man håber herpå gjort opmærksom nok vil udfinde årsagen til denne vandmangel og afhjælpe samme.

(Politivennen nr. 331. Løverdagen den 4de Maj 1822, s. 5308-5309).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar