Det er nu to somre i rad om ikke længere at den mængde af Københavns indbyggere der om søndagen strømmer ud til Assistenskirkegården, har været udsat for overhæng af den tiggerkvinde med de to, måske lejede børn på skødet som samme sted har fået et til hendes håndtering godt skikket stade. Om hun af denne sin lejlighed betaler nogen afgift til graverkarlen eller til ejeren af graven, hvorpå hun sidder, er indsenderen af disse linjer ubekendt. At hun må have monopol på tiggeri der i haven, må man slutte sig til. For ellers ville nok flere af Københavns stoddere indfinde sig på et sted hvor gemytterne kan antages at være i en stemning der grne efter evne husvaler den trængende.
Der er i adskillige af vore ugeblade blevet klaget over det ved dit og dat forvoldte brud på spadseringen behageligheder i Kongens Have. Så vidt går det imidlertid ikke at man der skulle forulejliges af tiggere, og af Magistraten kan man nok vente at det uvæsen næste sommer ikke blive blive tålt på Asststenskirkegården.
(Politivennen nr. 353. Løverdagen den 5te Oktober 1822, s. 5715-5716).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar