Til Maskeradebesøgere.

For et par årtier siden var maskerade eller maskebal en ukendt fornøjelse i hovedstaden. Men siden den tid er den blevet temmelig almindelig. Anmelderen vil ikke indlade sig på at tale om hvorvidt maskeraderne er gavnlige for sundheden eller skadelige for moralen, samt hvad de i øvrigt kunne give anledning til. For den rene er alting rent, og brugt med måde kan alt være godt. Men man tror at man bør omtale og gøre opmærksom på en ulempe som de fører med sig. Der gives nemlig folk som udlejer masker og dragter til enhver som forlanger og kan betale samme. Disse bruges således af mange og vel somme tider af nogle der ikke er så aldeles rene. Og det er derfor troligt at smitten af en eller flere sygdomme derved udbredes. Anmelderen ved at en ung uskyldig pige efter brugen af en sådan lejet maske blev smittet med en frygtelig og af alle afskyet sygdom. Dragterne som i almindelighed ikke berører legemet, er vel ikke så farlige som maskerne, der umiddelbart berører de finere dele af ansigtet og som derfor lettere kan modtage og meddele smitten.

Anmelderen fremsætter dette for selv om øvrigheden ikke tror at burde tage hensyn hertil, dog at råde enhver fra at benytte masker som har været brugt af folk man slet ikke kender. Det er vel intet spørgsmål om at man hellere bør give et par marks penge mere til en ny maske når man vil tage del i en så kostbar fornøjelse end at udsætte sig for at smittes af en langvarig og måske uhelbredelig sygdom. Dersom det gik af brug at benytte lejede masker, og enhver som deltog i maskerader måtte anskaffe sig en ny, ville den hyppigere afsætning som da måtte finde sted, måske sætte fabrikanterne eller dem som sælger masker i stand til at sælge dem for en lavere pris.

(Politivennen nr. 315. Løverdagen den 12te Januar 1822, s. 5060-5062).