02 november 2015

Uberettigede Handlende i Frederiksborggade.

Da der daglig opholder sig 8 til 10 fruentimmere på Vestergade og i alle gæstgivergårdene deromkring for at sælge knive, sakse, knapper, spejle og flere sorter isenkræmmervarer, så spørges om sådant er tilladt eller hvis pligt det er at se det fjernet. Denne uskik har således vedvaret i nogle år, og så vidt anmelderen er bekendt, er der flere gange indgivet klage herover til oldermanden for isenkræmmerlauget, dog uden at derved er sket nogen forandring. For at denne utilladelige handel foregår hver dag, kan enhver overbevise sig om ved at passere denne gade. Ubehageligt er det for de handlende at må i deres butikker stå og se på hvorledes disse omløbere uden for deres døre falbyder ovennævnte varer uden at de bidrager det allermindste til stadens udgifter.

(Politivennen nr. 315. Løverdagen den 12te Januar 1822, s. 5059-5060).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar