Den del af Nørrebros beboere som svævede i frygt for deres ejendoms forringelse og standsning i deres næringsvej ved rygtet om en dampmølles anlæg i Blågårds bygninger, kan nu fatte nyt mod, da der efter forlydende ikke bliver noget af den indretning. Og virkelig ville en sådan mølles anlæg på dette sted, foruden at forårsage de førhen nævnte ubehageligheder, også være til skade for møllerlavets interessenter, der nu samtlige har lidt nok at bestille. Nogle af disse er vel blandt dem hvis møller afbrændtes 1807 og som efter forordningen har måttet flytte deres møller længere væk fra staden. At disse i det ringeste ville tabe en del af deres næring ved en sådan målles anlæg så nær ved staden er vist sandsynligt.
Desuden er der nyligt på Nørre Fælles opbygget en meget stor mølle, almindeligvis kaldet tyske mølle som på grund af dens mægtige og stærkt byggede underlag der ligner en lille fæstning synes at kunne trodse tiden. At København og omegnen har møller nok synes også at kunne sluttes deraf at enkelte møllere går omkring for at skaffe sig kunder og tilbyder at male under taksten, skønt ingen har besværet sig over at taksten for melmalingen er for høj, hvilket vel ikke ville ske når der var mangel på møller eller de nuværende havde fuldt op at bestille.
(Politivennen nr. 320. Løverdagen den 16de Februar 1822, s. 5142-5143).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar