Når der om aftenen enten ved klemten eller ved vægterpiben og brandråben gives signal til at ild er udbrudt her i staden, indjages enhver der hører sådant, en øjeblikkelig skræk, og denne skræk er altid større når man er udenfor sit hjem og i en talrig forsamling. Anmelderen som nogle gange i sådant tilfælde har været til stede i det Kongelige Teater, og set den angst og forvirring som tidenden om ildsudbrud der har frembragt blandt tilskuerne, kan ikke undlade at ønske at den på det Kongelige teater vagthavende brandofficer måtte i ildebrandstilfælde så snart som muligt fra sin chef eller den første ved brandstedet mødende officer, få rapport om hvor ilden var udbrudt, for at han enten selv eller ved en anden kunne bekendtgøre sådant for de forsamlede tilskuere. Blev der således fra scenen, parkettet eller parterret anmeldt: "Der er skorstensild i N. Gade. - Der er husild i G Gaden, men har fået magt over ilden" osv. så ville sådan efterretning være beroligende for mange tilskuere hvoraf en stor del kan forblive roligt på deres pladser når de vidste at de intet havde at frygte af ildens virkninger, i stedet for at de nu med angst, trykken og trængsel iler fra skuepladsen. At mange besvimelser eller andre ubehagelige følger hos nervesvage eller frugtsommelige fruentimmer ofte derved ville forebygges, er vist nok også troligt.
(Politivennen nr. 367. Løverdagen den 11te Januari 1823, s. 5951-5953).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar