Mere om Kjøbenhavns Holsteenssild!

Da forfatteren af stykket i Politivennen nr. 364: Kjøbenhavns Holsteenssild formoder at de såkaldte Holstensild ikke lige så godt kan røges i København som i Holsten, tror man at burde gøre ham og publikum opmærksom på at de når den rigtige behandlingsmåde anvendes, lige så godt kan røges i København som i Holsten, hvilket grundet på flere års erfaring, er anmelderens uforgribelige mening.

Hvad derimod forfatteren erindrer om indgreb i andres lovlige næring, da er sådant fuldkommen sandt. For det er ikke alene en vildthandler som befatter sig med røgning. Men det øvrige røgende personale er en brændevinsbrænder, en garver, en skomager, en urfutteralmager, en brødbager, en hjulmand, en vognmandskarl, en værtshusholder, en tømmersvend, en bødker, en vægter, en tjener og en høker en gros. Om alle disse er berettigede til at modtage varer til røgning, er anmelderen ubekendt. Men hvad der kunne bidrage til at sikre de berettigede i denne deres lovlige næringsvej, var at de ved en korporation blev forenede til at påse deres fælles rettigheder overholdt. At en høker især, som har et så udstrakt borgerbrev at han kan handle en gros, alligevel ikke undser sig ved at fornærme de til røgning berettigede personer som derfor betaler til det offentlige det der som pligt pålægges enhver borger, synes vist nok underligt. Men vist er det at denne hr. høker sidste sommer drev næringen så vidt at han modtog laks til røgning af de fra Norge og Bornholm komne skippere hvortil hans velbeliggende bopæl ved Stranden bidrager så meget da skipperne her kunne lægge til bolværket med deres både og således på denne måde spare bærepenge for ellers at henbringe disse til den mand der i så mange år har røget laks der her i staden er solgt under navn af røgede Mandals laks.

Der findes også sådanne der driver næringen endnu videre ved enten at postere en karl eller kone i gadedøren for at anråbe alle som passerer forbi at de skal bringe fødevarer til røgning hos dem. Således hører man dem ofte råbe: Kom kun herind, her bor røgemanden. Der bor ingen flere i denne gade, og lignende. Undertiden hænder det vel når budene er kommet hjem og varernes reelle ejere har set at der ikke har været deres sædvanlige røgemands navn på sedlen, at enkelte har ladet varerne hente tilbage, hvilke de da har fået tillige med en del uhøflige udtryk. Men som oftest beholder de dem til røgning og høster således nytte af deres påfund.

Sådan handlemåde tilligemed omtalte indgreb kan være tilstrækkelig til at sætte en familie tilbage der i flere år har ernæret sig af røgning. Måtte disse linjer vække vedkommendes opmærksomhed til med kraft at tilintetgøre utilladelige indgreb i andres lovlige næringsveje, så ville på denne måde fleres rimelige ønske blive opfyldt.

Petersen.

(Politivennen nr. 366. Løverdagen den 4de Januari 1822, s. 5932-5934).