Søndag den 6. april bliv min far slagterfrimester Johan Frederik Mosolff begravet. Ligfølget indfandt sig kl. 12 og præsten havde lovet at indfinde sig kl. halv et for at besørge jordpåkastelsen. Uagtet dette som jeg tror pligtskyldige løfte, ventede vi forgæves efter hr. pastoren til klokken kvart i tre, da jeg endelig efter at have sendt bud to gange fik på en efter udseende af en tobakskardus afrevet papirstump det skriftlige svar: at vi kunne bringe liget ud på kirkegården, så skulle præsten indfinde sig for at kaste jord på.
"Ligfølget indfandt sig kl. 12 og præsten havde lovet at indfinde sig kl. halv et for at besørge jordpåkastelsen." (Her har præsten dog indfundet sig, han står yderst til højre i snak med to sørgende kvinder).
Vi begav os da på vejen, men fandt ingen præst på kirkegården, hvorimod graveren tillod os at nedsætte liget i graven da han modtog præstens ovennævnte seddel.
Imens vi nu forgæves ventede på hans højærværdigheds ankomst, gik vi ind på den anden kirkegård og fandt ved vores tilbagekomst endnu ingen præst, men graven begyndt at tilkastes, skønt vi endnu kunne se kisten. Ved synet af os bortfjernede graverkarlene sig og vi gik ligeledes atter bort.
Omtrent efter en times forløb kom mine 2 søstre og fandt da graven helt tilkastet, og graverkarlene erklærede at præsten havde været der og kastet jord på. Dog, hvem kan fortænke mig hvis jeg i følge oven anførte fremgangsmåde endnu tvivler på rigtigheden af dette udsagn? På det oven anførte har jeg mange og vederhæftige vidner. Efter nu at have fremsat denne en sognepræsts efter min mening urigtige handling, må det være mig tilladt at spørge de høje ansvarlige om en sådan opførsel er i overensstemmelse medlove og anordninger
Johann Frederik Mosolff
Slagterfrimester.
(Politivennen nr. 380. Løverdagen den 12te April 1823, s. 6154-6156).
Vi begav os da på vejen, men fandt ingen præst på kirkegården, hvorimod graveren tillod os at nedsætte liget i graven da han modtog præstens ovennævnte seddel.
Imens vi nu forgæves ventede på hans højærværdigheds ankomst, gik vi ind på den anden kirkegård og fandt ved vores tilbagekomst endnu ingen præst, men graven begyndt at tilkastes, skønt vi endnu kunne se kisten. Ved synet af os bortfjernede graverkarlene sig og vi gik ligeledes atter bort.
Omtrent efter en times forløb kom mine 2 søstre og fandt da graven helt tilkastet, og graverkarlene erklærede at præsten havde været der og kastet jord på. Dog, hvem kan fortænke mig hvis jeg i følge oven anførte fremgangsmåde endnu tvivler på rigtigheden af dette udsagn? På det oven anførte har jeg mange og vederhæftige vidner. Efter nu at have fremsat denne en sognepræsts efter min mening urigtige handling, må det være mig tilladt at spørge de høje ansvarlige om en sådan opførsel er i overensstemmelse medlove og anordninger
Johann Frederik Mosolff
Slagterfrimester.
(Politivennen nr. 380. Løverdagen den 12te April 1823, s. 6154-6156).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar