Hr. kammerråd Drewsen skriver med fuld ret i almanakken for dette år 1824 om den tiltagende vandmangel på landet og den efterladenhed ikke at rense de så højt fornødne vandsteder. Så mange steder findes der så lidt vand i dem at kreaturerne nødsages til at indsuge al urenlighed og skadelige amfibier og insekter med vandet. Indsenderen heraf mener at det burde pålægges enhver sognefoged at påse ethvert vandingssteds rensning i sognet. I byerne burde der være en fælles rensning og udflytterne selv eller enhver anden som er ejer af vandsteder, være forpligtet til at gøre det så ofte som fogeden fandt og kunne bevise at det var nødvendigt.
Det er ikke landmanden alene der lider ved efterladenhed og forsømmelse af det. For usundt kød og fødevarer er hele statens skade. Men skulle der ikke findes endnu flere vigtige årsager til den så store omtalte vandmangel? Jeg formoder at det jeg herom vil anføre, tilstås mig at være en af hovedårsagerne, og som vist finder sted mange steder i landet såvel som her. Indsenderen heraf var en tid på Kronborg Amt i omegnen af Søborg Sø. Denne forhenværende store sø er for en snes år siden blevet udgravet så den fjerdedel af søen kun indeholder lidt og fladt vand. Efter den tid har omegnens beboere år for år fundet at deres brønde har tabt af sammes vandforråd. Ja en mands brønd som jeg fik vist, havde fuldstændig mistet sit vand så han måtte grave en ny, meget dybere brønd.
Kort og Matrikelstyrelsens kort viser beliggenheden af Søborg Sø syd for landsbyen Søborg i Nordsjælland. Man kan se den gennemvævet af et gitterformet dræningskanalsystem.
Hr. Drewsen anbefaler at landmanden er nødsaget til at udgrave vandet fra sit agerland og græsvænge. Dette vand løber i deslige søer, derfra er udløbet til stranden: når vandet ikke beholdes nogen steder, udtørres årerne i jorden, og til sidst findes der intet råd for dette store onde. Det ville være et ubetaleligt gode når denne store sø fik sin forrige skikkelse. Den alene som vist er en mil på alle sider i sin omkreds ville sikre at der med tiden ikke blev fuldkommen vandmangel. Tillige burde det efter min ringe mening ikke tillades, hvad enten det var selvejere eller forpagtere af fiskedamme, at lade disse udløbe, for desto lettere at fange de deri værende fisk, da vandet løber fra et sted til et andet, indtil det når havet. Ethvert forråd af vand er nødvendigt og må bevares.
Skulle dette få høje ansvarliges opmærksomhed til foranstaltning af flere betryggende indberetninger mod tiltagende vandmangel, skal det glæde indsenderen af disse linjer.
(Politivennen nr. 453. Løverdagen den 4de September 1824, s. 9116-9118)
Den omtale kammerråd Drewsen må være Johan Christian Drewsen. Han skrev i perioden 1816-1836 økonomiske meddelelser i almanakker.
Det er ikke landmanden alene der lider ved efterladenhed og forsømmelse af det. For usundt kød og fødevarer er hele statens skade. Men skulle der ikke findes endnu flere vigtige årsager til den så store omtalte vandmangel? Jeg formoder at det jeg herom vil anføre, tilstås mig at være en af hovedårsagerne, og som vist finder sted mange steder i landet såvel som her. Indsenderen heraf var en tid på Kronborg Amt i omegnen af Søborg Sø. Denne forhenværende store sø er for en snes år siden blevet udgravet så den fjerdedel af søen kun indeholder lidt og fladt vand. Efter den tid har omegnens beboere år for år fundet at deres brønde har tabt af sammes vandforråd. Ja en mands brønd som jeg fik vist, havde fuldstændig mistet sit vand så han måtte grave en ny, meget dybere brønd.
Hr. Drewsen anbefaler at landmanden er nødsaget til at udgrave vandet fra sit agerland og græsvænge. Dette vand løber i deslige søer, derfra er udløbet til stranden: når vandet ikke beholdes nogen steder, udtørres årerne i jorden, og til sidst findes der intet råd for dette store onde. Det ville være et ubetaleligt gode når denne store sø fik sin forrige skikkelse. Den alene som vist er en mil på alle sider i sin omkreds ville sikre at der med tiden ikke blev fuldkommen vandmangel. Tillige burde det efter min ringe mening ikke tillades, hvad enten det var selvejere eller forpagtere af fiskedamme, at lade disse udløbe, for desto lettere at fange de deri værende fisk, da vandet løber fra et sted til et andet, indtil det når havet. Ethvert forråd af vand er nødvendigt og må bevares.
Skulle dette få høje ansvarliges opmærksomhed til foranstaltning af flere betryggende indberetninger mod tiltagende vandmangel, skal det glæde indsenderen af disse linjer.
(Politivennen nr. 453. Løverdagen den 4de September 1824, s. 9116-9118)
Redacteurens Anmærkning
Den ca. 6 km2 store Søborg Sø blev tørlagt 1795-1803 ved en afvanding gennem åben kanal til kysten ved Gilleleje. Søen svandt ind fra 500 til 45 ha. Afvandet igen 1873-87 og 1945. Den er aldrig blevet retableret som sø. Så sent som 1990'erne blev et forsøg på sørestaurering opgivet. I 2013 begyndte lodsejerne dog at se positivt på en retablering af søen fordi deres marker alligevel blev oversvømmet. Så måske går skribentens ønske i opfyldelse med 200 års forsinkelse. Endnu i dag skaber søen debat.Den omtale kammerråd Drewsen må være Johan Christian Drewsen. Han skrev i perioden 1816-1836 økonomiske meddelelser i almanakker.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar