Den meste kørsel med kareter om vinteren om dagen er lig- og fadderture. For denne kørsels skyld har hyrekuskene anskaffet sig smukke kareter. For om aftenen i mørke er enhver forsvarlig og ren vogn lige god, især da der i almindelighed blot køres når vejrliget ikke tillader kvinder at gå. Men denne anskaffelse af kostbare vogne er for de flestes vedkommende helt unødvendig, da 4 hyrekuske næsten har al ligkørslen eftersom bedemændene kun bestiller vogne hos disse. Kun kørslen med lig som bortkøres med den ringeste ligvogn, får andre en gang imellem del i. Men man kan let indse at sådanne ligture hellere undværes end køres fordi kørsel med lig med de dyrere ligvogne er sat til en sådan betaling at denne skal opveje det som betales for lidt for de vogne der bruges når lig køres i de ringere ligvogne, .
Dette ville dog være det offentlige uvedkommende når mange ikke var overvist om at kun bedemændene var berettiget til at bestille vognene. Især da nogle af disse herrer endog nægter at bestille vogne der hvor lighuset forlanger det, under foregivelse af at enten har den nævnte mand ikke så gode vogne som de kan skaffe, eller at vognene fra ham ikke kommer til rette tid, eller at de kun kan kommandere over den hyrekusks folk som har deres næring og mere sådant intetsigende.
For nylig hændte det at familien efter en afdød bad bedemanden om at tage de vogne som skulle bruges ved begravelsen hos en af deres venner som er hyrekusk. Bedemanden svarede at han troede nok at denne mand havde 5 gode vogne og bestilte virkelig også 5 vogne hos denne mand. Men tilfældigvis erfarede familien at manden havde 11 meget smukke vogne, som var det antal der behøvedes til sørgefølget, og pålagde nu bedemanden at bestille vognene der. Hvilket da endelig også skete.
Heraf fremgår tydeligt at en sådan påtrængenhed ikke ville finde sted når sådant ikke var til bedemandens fordel. Man tror det derfor rigtigt at underrette alle og enhver om at de ved at henvende dem til enhver hyrekusk vil blive ligeså vel besørgede og billigere end når bedemanden tillades at bestille vognene.
(Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar 1824, s. 6789-6791)
Dette ville dog være det offentlige uvedkommende når mange ikke var overvist om at kun bedemændene var berettiget til at bestille vognene. Især da nogle af disse herrer endog nægter at bestille vogne der hvor lighuset forlanger det, under foregivelse af at enten har den nævnte mand ikke så gode vogne som de kan skaffe, eller at vognene fra ham ikke kommer til rette tid, eller at de kun kan kommandere over den hyrekusks folk som har deres næring og mere sådant intetsigende.
For nylig hændte det at familien efter en afdød bad bedemanden om at tage de vogne som skulle bruges ved begravelsen hos en af deres venner som er hyrekusk. Bedemanden svarede at han troede nok at denne mand havde 5 gode vogne og bestilte virkelig også 5 vogne hos denne mand. Men tilfældigvis erfarede familien at manden havde 11 meget smukke vogne, som var det antal der behøvedes til sørgefølget, og pålagde nu bedemanden at bestille vognene der. Hvilket da endelig også skete.
Heraf fremgår tydeligt at en sådan påtrængenhed ikke ville finde sted når sådant ikke var til bedemandens fordel. Man tror det derfor rigtigt at underrette alle og enhver om at de ved at henvende dem til enhver hyrekusk vil blive ligeså vel besørgede og billigere end når bedemanden tillades at bestille vognene.
(Politivennen nr. 420. Løverdagen den 17de Januar 1824, s. 6789-6791)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar