Der er næppe nogen af alle borgerlige skatter og afgifter der vækker borgerens opmærksomhed mere end den afgift enhver borger og bosat skal svare til kirkens betjente under navn af præstepenge. For ingen ved efter hvilken målestok den beregnes. I begyndelsen gik rodemestrene omkring til enhver bosat for at forespørge hvad man kunne og ville give. Men det skete ofte at en mand måtte betale det dobbelt af hvad han havde ladet sig tegne for uden hensyn til om hans evne var til det eller ej. Og rodemestrene går stadig om for at lade enhver tegne sig for hvad han tror at kunne udrede, og desuagtet forøges eller fordobles dette for mange.
Denne trivelige præst ser ud til at have udnyttet præstepengene. (Ivar Brink: Præst, o. 1727. Statens Museum for Kunst).
Indsenderen er af den mening (som han overlader til højere ansvarliges bedømmelse) at der burde tages hensyn til hvor mange børn en familie allerede har, da en sådan mand der sidder med en talrig familie, allerede har ydet klækkeligt til kirkens betjente og for fremtiden kommer til at yde endnu mere, mens den ugifte borger eller barnløse familie slipper med at betale det halve, ja endog en tredjedel, i modsætning til de andre. Det findes ikke urimeligt at de ansvarlige undertiden tager hensyn til næringsvejene. Men at den ene borger der sidder i lignende næringsvej som sin nabo der måske har meget større indkomster og ingen børn, skal betale det dobbelt modsat denne, det tror indsenderen at finde urigtigt. Ligesom det uden forespørgsel at afkræve ham det dobbelt af hvad han har ladet sig tegne for. I øvrigt tror indsenderen at forene manges - om just ikke gejstlighedens - ønsker ved at bede de høje ansvarlige om lidt oplysning desangående.
(Politivennen nr. 511. Løverdagen den 15de October 1825, s. 10065-10067)
Betaling af præster berøres næsten ikke i Politivennen. Se dog "Et ei uvigtigt Ønske" om Det Kongelige Danske Landhusholdningselskabs udskrivning af præmie til besvarelsen af spørgsmålet om tiendes forvandling fra naturalydelse til pengebetaling. Politivennen nr. 759, lørdag den 17. juli 1830, s. 444-448. Samt Politivennen nr. 1035, lørdag den 31. oktober 1835, s. 715-722: "Forslag, Præstepenges Erlæggelse angaaende."
En længere artikel om præstepenge "Forslag, angaaende Præstepenges Erlæggelse." findes i Politivennen nr. 1201, lørdag den 5. januar 1839, side 1-8.
Indsenderen er af den mening (som han overlader til højere ansvarliges bedømmelse) at der burde tages hensyn til hvor mange børn en familie allerede har, da en sådan mand der sidder med en talrig familie, allerede har ydet klækkeligt til kirkens betjente og for fremtiden kommer til at yde endnu mere, mens den ugifte borger eller barnløse familie slipper med at betale det halve, ja endog en tredjedel, i modsætning til de andre. Det findes ikke urimeligt at de ansvarlige undertiden tager hensyn til næringsvejene. Men at den ene borger der sidder i lignende næringsvej som sin nabo der måske har meget større indkomster og ingen børn, skal betale det dobbelt modsat denne, det tror indsenderen at finde urigtigt. Ligesom det uden forespørgsel at afkræve ham det dobbelt af hvad han har ladet sig tegne for. I øvrigt tror indsenderen at forene manges - om just ikke gejstlighedens - ønsker ved at bede de høje ansvarlige om lidt oplysning desangående.
(Politivennen nr. 511. Løverdagen den 15de October 1825, s. 10065-10067)
Redacteurens Anmærkning
Præstepenge var en afgift som husfædre skulle betale. I København var den siden 1814 slået sammen med degne- og klokkerpenge. Til at bestemme størrelsen var der nedsat en kommission, men i praksis satte de præstepengene som en slags formue- og lejlighedsskat. Ordningen fortsatte op i forrige århundrede og blev revideret i 1904. Præstepengene udgjorde en betydelig del af de københavnske præsters indkomster sammen med bidrag, gebyrer for barnedåb, bryllup osv. og udlejning af kirkestole.Betaling af præster berøres næsten ikke i Politivennen. Se dog "Et ei uvigtigt Ønske" om Det Kongelige Danske Landhusholdningselskabs udskrivning af præmie til besvarelsen af spørgsmålet om tiendes forvandling fra naturalydelse til pengebetaling. Politivennen nr. 759, lørdag den 17. juli 1830, s. 444-448. Samt Politivennen nr. 1035, lørdag den 31. oktober 1835, s. 715-722: "Forslag, Præstepenges Erlæggelse angaaende."
En længere artikel om præstepenge "Forslag, angaaende Præstepenges Erlæggelse." findes i Politivennen nr. 1201, lørdag den 5. januar 1839, side 1-8.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar