Aabent Brev til Dagens Redacteur.

I bladet Dagen nr. 278 for d. å. har dets redaktør, hr. etatsråd Thaarup i en tilskrift til bladets læsere blandt megen virak han strør for sig selv, fundet lejlighed til at gøre et groft udfald mod et andet vist blad og dets redaktør.

Da jeg aldrig med mindste ord har fornærmet hr. etatsråden som jeg ikke engang kender personligt, men kun af navn og de embeder han har beklædt, så skulle jeg mene at han som efter eget sigende ønsker, at leve i fred med andre bladskrivere, ikke uden given anledning ville sile sine fornærmende angreb imod mig. Men da nogle gange før, og især i den senere tid, nogle bemærkninger om bladet Dagen har været optaget i Politivennen, så er det ikke usandsynligt at hr. redaktøren frygtende for at give sig i kast med disse forfattere som han ikke har troet sig voksen, har villet springe over gærdet hvor han fandt det lavest, og i sin vrede angrebet bladets redaktør, hvem han mener ikke at have evne til at forsvare sig.

Jeg frygter lige så ligt som jeg ønsker en pennefejde med Dagens og Skilderiets redaktør. Havde han herfor bestemt nævnt mig og mit blad, da havde jeg allerede nu begyndt på at tilbageslå hans angreb. Men jeg har undladt dette for ikke at anses for stridig og lysten efter en pennefejde som jeg, følgerne måtte blive som de ville, ikke uden grund vil begynde. Jeg opfordrer derfor herved bladet Dagens redaktør, hr. etatsråd Thaarup, til offentligt at erklære om de udtryk han i ovennævnte nr. af Dagen har betjent sig af imod et vist blad og dets redaktør, er brugt med hensyn til bladet Politivennen og mig, som dets redaktør.

K. Kristensen.

(Politivennen nr. 517. Løverdagen den 26de November 1825, s. 10302-10303)

Redacteurens Anmærkning.

Formodentlig hentydes der til en artikel i Dagen, 22. november 1825 der handler om redaktionens arbejdsmetoder, og som bl.a. skriver:

End Eet har jeg stedse havt for Øje: det nemlig at leve i Fred med andre Blade, og ikke at gaae dem for nær ved heel Aftrykning af de interessante Stykker hvert især kunde vide at skaffe sig.

Herefter giver artiklen nogle eksempler på stavefejl/retskrivning som bagatelliseres. Herefter:

Det er en Følge af Hurtigheden der fordres, og kan det ikke med al Grund kaldes enten en fjendtlig og skadesfroe Handling, eller et ørkesløst Menneskes Tidsfordriv, derover at holde Lister? ligesom saadanne højst uinteressante Opgivelser ej kunne finde Indgang til Optagelse, uden hos et Materie-manglende Blads Redactør, og ikke kunne ventes at finde Læsning, naar de ikke ere krydrede med Bitterhed eller Ondskab, og hvad kan undskylde saadant, uden at det maatte ansees som nødvendig Pirres- og Opvækkelsesmiddel for den Tidende-Redactør, der viser sig at mangle baade Evne, og Villie til at give sit Blad den muligste bedste Indretning efter dets Plan, Men skulde ikke i saadant Tilfælde det rigtigste Middel være, at lade Bladet falde ved Mangel paa Afsætning, ved dets Afsigelse?

Så meget substans i Dagens kritik er at artiklerne i Politivennen på dette tidspunkt vitterligt var fyldt med kontroverser om meget specielle ting - som da heller ikke er medtaget på denne blog. Den "debat" der fulgte, bekræftede til dels kritikken:

Samme nummer af Politivennen indeholdt en meget lang artikel "Ragning til "Dagens" eenfoldige Skriver, Frederik Thaarup, for hans grundløse Besmykkelser, hans ufortjente Selvroes og hans urette rettelser i "Dagen", Nr. 278 og 279", s. 10305-10315 af Blok Tøxen. Artiklen besvares i det følgende nummer (Politivennen 318, 3. december 1825, s. 10322-10325) underskrevet "En Upartisk". På det svares i artiklen "Aabent Svar paa "Aabent Brev til Hr. Blok Tøxen" af Blok Tøxen i Politivennen nr. 519, 10. december 1825, s.10439-10148, anden del i Politivennen nr. 521, 24. december 1825, s. 10372-10379 - lille skrift! Politivennen nr. 524, 14. januar 1826, "Angriberens Afskedsord" s. 23-30 af Blok Tøxen. Denne artikel fortsætter i Politivennen nr. 527, 4.februar, s. 75-84. Disse artikler må læserne af denne blog selv finde i de digitaliserede udgaver.

J. K. Blok Tøxen (1776-1848) havde på dette tidspunkt gjort sig bekendt gennem artikler bl.a. i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn. Umiddelbart efter denne fejde begav han sig til Altona (1826-27) hvor han udgav Hamborgerposten, for derefter at vende tilbage til København. Blandt de stadig flere liberale blev han betragtet som en komisk person og Corsaren gjorde grin med ham. Han er omtalt i adskillige forbindelser på denne blog.