Betleroverhæng i Norgesgade.

Hr. Politiven! Denne benævnelse lader ikke blot formode at De drager omsorg for at gøre politiet opmærksom på alt det der nogenlunde kan forandres, forebygges og forbedres, det være sig af alt hvad som henhører enten til almensikkerheden, til sædeligheden og til den udvortes rolighed. Og at de hidtil har gjort det, kan ikke være underkastet nogen tvivl. Men De kommer på søgnedage nok kun sjældent ud i Norgesgade, da det er så langt fra deres nabolag. For ellers ville de måske der finde adskilligt at anke på og advare imod som meget let kunne hæves. Fx fra om eftermiddagen kl. 5 og til - jeg ved ikke hvor langt ud på aftenen - vil man finde en 3 til 4 vel meriterede matroner, hver med et barn på armen, foruden et par stykker ved hånden, overhænge og forfølge de forbigående om almisse. Matronerne forfølger egentlig ikke selv, men deres medhjælpere foretager sig de løbende forretninger og således ledsager de vandrende den største del af Norgesgade igennem. Stykket fra Garnisonspladsen er man fri for dem, indtil man kommer til hjørnet af Charlottenborg, der findes atter en lille skildvagtinde udsat som fører samme sprog som de efterladte. På grund af alt hvad der ydes til de fattige og al den omhu der drages for dem, finder jeg sådant at være højst upassende, især for fremmede som kommer hertil af søvejen. 

Nok en uorden. I Norgesgade er der en gevaldig fattigskole straks ved Landakademiet. Når børnene går ud af skolen, det være sig middag eller aften, da er det ganske umuligt for noget menneske at passere det fortov, som grænser til skolen. Ja det er endog helt vanskeligt med sikkerhed at gå på det modsatte. For disse unger kaster sten og gadesnavs, ikke egentlig på de forbipasserende, men på sig selv indbyrdes, hvorved de engang imellem kommer i slagsmål og behandler hinanden morderligt. Alt dette må man se på uden at kunne forebygge det. Undertiden kan det vel hænde sig at den forbigående kan træffes med en sten eller en klat snavs, børnene uafvidende som man med tavshed må tage imod. Alt dette kunne meget let forebygges ved at lade børnene gå bort i små afdelinger og forstanderen eller hvad han kaldes burde stå ved udgangen med tampen i hånden for at indsmøre dem der ikke straks forføjede sig til deres hjem. Den skrigen og støjen der ved sådanne lejligheder foregår, vil jeg ikke engang omtale, da nabolaget på dette sted ikke er synderlig stort.

(Politivennen nr. 486. Løverdagen den 23de April 1825, s. 9626-9629)

"Disse unger kaster sten og gadesnavs, ikke egentlig på de forbipasserende, men på sig selv indbyrdes, hvorved de engang imellem kommer i slagsmål og behandler hinanden morderligt". (Kirurgisk Akademi i Bredgade, eller som den hed på Politivennens tid, Norgesgade, 1830. Københavns Museum).

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvardes i Politivennen nr. 490.

Norgesgade var sammen med Dronningens Bredgade betegnelser der indtil 1877 blev brugt om det nuværende Bredgade.