Hr. Udgiver!
Jeg har ofte været i København og altid fået godt og velbagt brød. Og dog har jeg flere gange hørt at man klagede over nogle af de københavnske bagere. Men de som klager over det københavnske brød, skulle komme til Frederiksværk. Så ville de få at se dårligt brød, hvorom de nu intet begreb kan gøre sig. Jeg sender dem herved noget som her skal passere for et franskbrød. Det er sandt at det har skikkelse og størrelse som et københavnsk franskbrød til 2 rigsbankdaler. Men om en sådan klat sort, halvbagt dej fortjener at beæres med dette navn, overlades til Dem og enhver der hos Dem vil tage det i øjesyn at bedømme.
Man må virkelig forbavses og forundres over at der gives mennesker som forvandler vores gode sjællandske mel til sådanne ufordøjelige klumper hvoraf man kan spise sig sygdomme på halsen. Og da vi nu kun har en eneste bager her på stedet, så har vi virkelig årsag til at spørge: Hvor køber vi brød i ørkenen? Rugbrødet er vel her ikke så dårligt. Men her findes også mennesker der ikke kan tåle det fordi de nyligt er ramt af en sygdom eller på grund af svag mave, men må spise hvedebrød. Disse er i sandhed at beklage, for sådant hvedebrød som fås her, er aldeles uspiseligt og usundt. Og det er ikke altid muligt for for at sende bud til Frederiksborg eller Frederikssund efter brød for et par skilling. Jeg beder Dem derfor at besvare eller i Deres blad rejse det spørgsmål om en priviligeret bager der ikke leverer forsvarligt og spiseligt brød, ikke bør fortabe sit privilegium, eller dog i det mindste dele det med en anden der vil og kan levere godt brød?
(Politivennen nr. 488. Løverdagen den 7de Mai 1825, s. 9673-9675)
"De som klager over det københavnske brød, skulle komme til Frederiksværk. Vi har nu kun en eneste bager her på stedet". (Kanal ved Frederiksværk, Thorald Brendstrup, 1853. Statens Museum for Kunst).
Jeg har ofte været i København og altid fået godt og velbagt brød. Og dog har jeg flere gange hørt at man klagede over nogle af de københavnske bagere. Men de som klager over det københavnske brød, skulle komme til Frederiksværk. Så ville de få at se dårligt brød, hvorom de nu intet begreb kan gøre sig. Jeg sender dem herved noget som her skal passere for et franskbrød. Det er sandt at det har skikkelse og størrelse som et københavnsk franskbrød til 2 rigsbankdaler. Men om en sådan klat sort, halvbagt dej fortjener at beæres med dette navn, overlades til Dem og enhver der hos Dem vil tage det i øjesyn at bedømme.
Man må virkelig forbavses og forundres over at der gives mennesker som forvandler vores gode sjællandske mel til sådanne ufordøjelige klumper hvoraf man kan spise sig sygdomme på halsen. Og da vi nu kun har en eneste bager her på stedet, så har vi virkelig årsag til at spørge: Hvor køber vi brød i ørkenen? Rugbrødet er vel her ikke så dårligt. Men her findes også mennesker der ikke kan tåle det fordi de nyligt er ramt af en sygdom eller på grund af svag mave, men må spise hvedebrød. Disse er i sandhed at beklage, for sådant hvedebrød som fås her, er aldeles uspiseligt og usundt. Og det er ikke altid muligt for for at sende bud til Frederiksborg eller Frederikssund efter brød for et par skilling. Jeg beder Dem derfor at besvare eller i Deres blad rejse det spørgsmål om en priviligeret bager der ikke leverer forsvarligt og spiseligt brød, ikke bør fortabe sit privilegium, eller dog i det mindste dele det med en anden der vil og kan levere godt brød?
(Politivennen nr. 488. Løverdagen den 7de Mai 1825, s. 9673-9675)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar