Anmodning til Manden, der hver Dag kjøber et 4 Sk. Franskbrød og for 5 smaa Tvebakker, om ei at bestikke Folks Lettroenhed ved Skumlerier.

De herrer detailhandlere, især urtekræmmere har den urimelige tænkemåde at give nytårsgaver til tjenestefolk "der ifølge deres herskabers befaling køber i deres boder" *). "Ligeledes ved de", siger manden "ved alle mulige smigrerier og lystige indfald at lokke pigerne til sig **)." er det piger der allerede køber hos dem, de vil lokke til sig? Hvad behager? Efter nu at have sagt os hvori disse nytårsgaver består, siger Deres velvished: "men ved disse utidige gaver bliver de ulydige, og henter ikke varerne på det sted man anviser dem." Men Deres første klagemål er jo dog at detailhandlerne giver nytårsgade til de tjenestefolk "der ifølge deres herskabers befalinger køber i disse boder." Dog nok herom! Lær først, enfoldige menneske! at tænke og ordne Deres tanker på papiret før De drister Dem til på prent at besudle redelige borgeres handlinger.

* En urtekræmmer som har en stor bodhandel, kan nok udgive så meget som manden i sin vedføjede note angiver og sandheden skal ikke lade det være usagt, at denne udgift ikke behøver at have nogen indflydelse på vægten.

** "Samme urtekræmmer" - begynder Deres anden note - hvilken urtekræmmer? Deres tidligere note: "En urtekræmmer osv." synes at mene urtekræmmere i almindelighed.

(Politivennen nr. 529. Løverdagen den 18de Februar 1826, s. 107-108)