Enfoldigt,men træffende Svar paa denndbildte kloge Vaasen i Nr. 529 pag. 107.

"Først var han kræmmer, siden blev han en ærlig mand"

(af det borgerlige stævnemøde)

"På samme måde som når man står blandt en kobbel hunde, den kun vræler som slaget rammer, så tuder også den køter som af satyrens pisk er  snertet". Aplicatur ad libitum.

Det viser sig tydeligt nok i oven nævnte vås af stykket s. 107 i sidste Politivennen at en kræmmer er våseren, siden han deri har det mundheld eller kræmmerfeltråb: "Hvad behager". Derfor vil jeg ikke analysere dette hans kræmmerhus hvis indhold røber gemte og forvanskede varer. Lige så dårligt og nedrigt det er af en embedsmand at modtage gaver, lige så usselt og nedværdigende er det for en partikulær eller et tjenestetyende at modtage foræringer der, som sagt, leder til at det ikke påser sit herskabs bedste. Tror kræmmeren at skylde sin kunde nogen erkendtlighed så vis dem mod ham selv, og giv ikke anledning ved direkte eller indirekte bestikkelse, til utroskab, ulydigheder etc., hvilket er sagt og tydeligt nok bevist i Politivennen nr. 527. Til slut å jeg bemærke at intet røber større grad af enfoldighed end at en eneste detailhandler tager til genmæle mod det der er sagt om detailhandlere i almindelighed. Men hvem indser ikke at han dertil må have haft særlige, let gættelige grunde.

(Politivennen nr. 530. Løverdagen den 25de Februar 1826, s. 122-123)

Redacteurens Anmærkning.

Også dette emne udartede til en gensidig mudderkasten: Artiklen "Mere fra den formeentlige Kræmmer til Detailhandler-Angriberen", Politivennen nr. 531, 4. marts 1826, s. 142-145.