Christeligt Ønske til Fordeel for det, af Jøden Julin forpagtede, Drengebarn.

Man ser ofte på værtshuse og andre offentlige steder en lille dreng forevise legemsøvelser hvorved han undertiden ikke tjener ikke så lidt da enhver tilstedeværende af medynk gerne giver ham noget i den tanke at det kommer ham til gode. Men dette er ikke tilfældet, for han er forpagtet af en jøde ved navn Julin der ikke giver ham andet end husly, mens han selv må tigge sig til sine øvrige fornødenheder.

Når han på et eller andet sted forviser sine kunster, ser man jøden opholde sig udenfor, forstraks af ham at modtage de tjente penge.

Hvor meget eller hvor lidt drengen end tjener, så synes det blotte logis dog at være for lidt vederlag, og det er vist nok en ukristelig handling at ville berige sig på et fattigt, og så godt som forældreløst barns bekostning, især i et land hvor ingen fødes eller gøres til trælle.

Spørger man drengen hvor gammel han er, da svarer han efter ordre mellem 5 og 6 år, i stedet for 11 år. Man indser let at han ved denne løgn skal opvække medlidenhed for desto lettere at aflokke folk flere penge.

Ønskeligt ville det være om nogen tog drengen i lære hvor han kunne have sit underhold og dannes til et nyttigt lem af staten, og således befris fra det ubehagelige omtrækkerliv og den ørkesløshed som sikkert vil have skadelige følger for hans fremtid.

(Politivennen nr. 530. Løverdagen den 25de Februar 1826, s. 131-132)