Anmelderen af dette kom næstforrige uge henimod aften fra Sorø til Ringsted og holdt som sædvanligt stille ved accissebommen. Da det varede meget længe inden nogen kom til syne, bad han med de ord "Vil De ikke være så god" betjenten om at komme ud. Men havde næppe fremsagt disse ord før der inde fra stuen i den mest uforskammede kommandotone blev svaret: Nej! Vil De straks komme ned af vognen! Da anmelderen herpå gensvarede et kort: "Nej, det bliver der ikke noget af", vedblev stemmen indenfor på den mest uforskammede og truende måde at befale: Vil de straks øjeblikkeligt stige ned af vognen, eller jeg skal vise Dem noget andet, osv. Hvorpå atter blot fulgt et kort nej.
"Anmelderen heraf kom næstforrige uge henimod aften fra Sorø til Ringsted og holdt som sædvanligt stille ved accissebommen". (Ringsted 1753 set fra SV. Så vejen er formentlig den fra Sorø. J. J. Bruun. Statens Museum for Kunst)
Nu trådte en temmelig korpulent person endelig i største embedsiver frem med sit jernscepter i hånden og adspurgte skændende anmelderen om han ikke kunne se at han sad i kongelige efterretninger osv. (hvilket rigtig nok var fuldstændig vanskelig at se fra vognen), spurgte hvad der var på vognen, og stak overalt hen med sit spyd. Da der nu intet konsumptionspligtigt fandtes, blev manden velsagtens ud til bens over det og dømte af egen magt og myndighed anmelderen til at sætte en mark i pant for nogle viktualier der ikke er konsumptionspligtige (hvoraf heller ingen konsumption svares her i byen) og atter at lade ham indlæse denne mark ved byens anden bom, hvis betjent syntes meget underligt om dette deposition.
Under sedlen stod Behmann. Og anmelderen erfarede i Ringsted at samme person oftere skal have chikaneret gennemrejsende. Denne monsieur Behmann har således dels ved en uforskammet frækhed handlet mod toldforordningen af 1797 dens § 83, dels også ved en latterlig, men ussel chikane har overskredet sin kompetence (for uvidenhed var det vel ikke, skønt anmelderen gjorde ham opmærksom på at disse sager ikke var konsumptionspligtige, hvortil han dog dristigt svarede, jo de var og nu skulle der løses en passerseddel). Derfor har anmelderen der ikke holder af at føre vidtløftige klager, valgt denne til offentligt at bekendtgøre det forefaldne for således om muligt at bidrage til at sådanne ubehageligheder på det sted i fremtiden kan undgås.
(Politivennen nr. 561. Løverdagen den 30te September 1826, s. 655-656)
Nu trådte en temmelig korpulent person endelig i største embedsiver frem med sit jernscepter i hånden og adspurgte skændende anmelderen om han ikke kunne se at han sad i kongelige efterretninger osv. (hvilket rigtig nok var fuldstændig vanskelig at se fra vognen), spurgte hvad der var på vognen, og stak overalt hen med sit spyd. Da der nu intet konsumptionspligtigt fandtes, blev manden velsagtens ud til bens over det og dømte af egen magt og myndighed anmelderen til at sætte en mark i pant for nogle viktualier der ikke er konsumptionspligtige (hvoraf heller ingen konsumption svares her i byen) og atter at lade ham indlæse denne mark ved byens anden bom, hvis betjent syntes meget underligt om dette deposition.
Under sedlen stod Behmann. Og anmelderen erfarede i Ringsted at samme person oftere skal have chikaneret gennemrejsende. Denne monsieur Behmann har således dels ved en uforskammet frækhed handlet mod toldforordningen af 1797 dens § 83, dels også ved en latterlig, men ussel chikane har overskredet sin kompetence (for uvidenhed var det vel ikke, skønt anmelderen gjorde ham opmærksom på at disse sager ikke var konsumptionspligtige, hvortil han dog dristigt svarede, jo de var og nu skulle der løses en passerseddel). Derfor har anmelderen der ikke holder af at føre vidtløftige klager, valgt denne til offentligt at bekendtgøre det forefaldne for således om muligt at bidrage til at sådanne ubehageligheder på det sted i fremtiden kan undgås.
(Politivennen nr. 561. Løverdagen den 30te September 1826, s. 655-656)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar