Hvis mosaisten Louis Oppert forstod latin, ville jeg tro at han i sit forsvar havde stole på Horats' ord: "Mentire audacter, semper aliquid hæret!". På dansk: Lyv dumdristigt, der hænger altid noget ved!
Da imidlertid min anmeldelse af nævnte Opperts skammelige adfærd mod de rejsende i hans dampbåd er en ordret udskrift af skibsjournalen, så behøver jeg ikke at forsvare hvad 50 mennesker kan bevidne, lige så lidt som det netop derfor ville være passende at gendrive hr. Opperts, mod disse 50 menneskers stridende, grove usandheder, for ikke at sige løgne.
Kun hr. Opperts uværdige og flaue vittighedsjægeri i hans udfald mod en af de agtværdige koner, madame B. kan jeg ikke lade uændret, fordi jeg ved min anmeldelse gav Oppert lejlighed til at vise sin lyst til og mangel på spydig vittighed.
Madame B. hvis bestemthed vist nok er lige så agtværdig som hr. Opperts ubestemthed foragtelig, bor hverken i Nyboder, ved Gammelstrand, i Læderstræde eller på Piskebåndshjørnet og har alt for megen dannelse til at hun skulle bruge udtryk som en Oppert behøvede at undse sig ved at nedskrive. Men skamme sig burde hr. Oppert når han driver sin fripostighed så vidt at han påstår madam B. protesterede imod flere kuls indtagelse, da hun bevisligt netop var en af dem som forlangte sådant. Ja, dette tilstår jo endog Oppert selv, skønt vist nok mod sin vilje, idet han i de hin hans påstand umiddelbart følgende linjer sig selv modsigende ytrer: "Det er muligt at jeg også sagde der var kul nok ombord." I sandhed, ordsproget har ret, når det siger: "En løgner må have en god hukommelse!"
I øvrigt kan de ikke betvivles at jo hr. Oppert selv tilstrækkeligt må kende og mindes sin "irritable stemning" og sine "ubehagelige kollision" da begge dele endog er nok så bekendte af Adresseavisen, hvori man for nogle år siden læste en retskundgørelse om den pengebod hr. Oppert måtte yde fordi han i et anstændigt selskab gav et anstændigt menneske en ørefigen. Og sådan en person vover at tale om dannelse og undselighed? Sandelig, enten han så hedder Levi, Ludvig eller Louis kan man dog næppe vente fransk finhed af ham! Dette beviste også hans tølperagtige svar til hans rejsende på deres spørgsmål om de kunne gå i land en times tid i Helsingør. Svaret var nemlig et lige så barsk som kort udtalt i en ret østerlandsk-afgørende tone, uden anførelse af nogen grund.
Ved denne lejlighed sagde derimod madame B. hverken mere eller mindre end følgende:
"Jeg ved ikke hvorfor vi står her og giver hr. Oppert så mange gode ord for tilladelse til at gå i land i Helsingør! Han har jo fået vores penge, og kan sejle ifald vi ikke er ombord til den tid han bestemmer".Enhver som har været ombord på hr. Opperts snavsede dampbåd, vil sikkert tilstå at vel dennes gamle surdej, men ingenlunde de ord lugter efter "Gammelstrand!".
Til slut må jeg endnu tilføje at de frygteligt ord, dem hr. Oppert undser sig ved at nedskrive, og der giver ham anledning til at tale om "fornærmelig måde" og om "en arrig kvinde som just er oplagt til at skændes" er følgende, hvilke madame B. fremførte i to andre rejsendes påhør:
"Om De behøver flere kul, må de selv bedst vide. Men vogt Dem for at udsætte os for mangel på kul, hvilket jo oftere er hændt Dem før!"
Jørgen Sandsiger
(Politivennen nr. 556. Løverdagen den 26te August 1826, s. 570-574)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar