I sidste nummer af Politivennen har det behaget hr. Louis Oppert, ejer af dampbåden Jydland at fremsætte en vidtløftig fortælling, i hvilken han efter evne søger at retfærdiggøre sig mod de anker og angreb en unævnt har ladet indrykkes i bladets nr. 553. Alt med hensyn til hans forhold som reder for ovennævnte båd. Da hr. Oppert imidlertid har søgt at kaste en skygge på mit forhold som skibsfører, og da han i sin fortælling især hvad mig angår just ikke er blevet sandheden tro, så anser jeg det for pligt at fremsætte følgende berigtigelser.
Jeg skal tillade mig at udhæve de groveste og for mig mest fornærmelige usandheder hr. Oppert har benyttet sig af, og iblandt disse især henlede opmærksomheden på hans skammelige udsagn om at passagerne havde taget kommandoen fra mig, samt at jeg i et slags fortvivlelse mod al raison er gået til søs. Endvidere at jeg har "pint" fartøjet og at jeg ikke har holdt mig en artikel i min instruks der skal pålægge mig ikke at gå til søs uden at have det behørige kvantum kul, efterrettelig, samt endelig at jeg er gået til ankers på et sted hvor ingen skipper som ikke vil tabe anker og tov lægger sig med nordvestenvind.
I den anledning må jeg bemærke at jeg i de 32 år jeg har været sømand og navnlig i de 15 år jeg har været skibsfører, altid har handlet efter eget skøn, uden i det fjerneste henseende at agte på en i sømandsfaget ukyndig reders utidige og tåbelige anmærkninger, ligeså lidt som jeg har bekymret mig om passagerernes pukken. For det ville jo være tåbeligt at tale med den blinde om farverne. Derimod har jeg ofte benyttet mig af og rettet mig efter de råd, erindringer og bemærkninger, fagkyndige folk, i tvivlsomme tilfælde har fremsat. Hr. Oppert der må have forfærdelig lange ører, siden han på en landrejse fra Helsingør til København kunne høre passagernes pukken i Kattegat, burde hellere, i stedet for at sige "Hvor passagerne tager kommandoen fra kaptajnen" have udtrykt sig således: Hvor passagerne ved velfortjente bebrejdelser, forknytte rederen så at han over hals og hoved forlader skibet.
Da jeg forlod Helsingør, var vinden vest-syd-vest. Og med denne vind ville vist enhver kyndig sømand gå til søs. Men da jeg kom tværs af fyrene drejede vinden sig til vest-nord-vest og siden til nord-vest. Hvilket foranledigede mit omhandlende forhold. Vinden sprang om til øst da jeg styrede ad Helsingør anden gang, og da en østsø og vestsø derved mødte hinanden, så blev havet oprørt og tvang mig til at gå til søs, eftersom det var umuligt at nå vores bestemmelsessted med en stik modvind, især da kullene var så små og af en så dårlig kvalitet at de ikke kunne føre fartøjet frem. I den således oprørte sø arbejdede skibet sig læk, og da de gode fine (?) kul spølede til pumpen, var det umuligt at bruge samme, hvis årsag jeg så mig sat i den nødvendighed at søge den første den bedste ankerplads.
Af denne fremstilling vil enhver søkyndig få tilstrækkelig vished om at jeg ikke uden raison er gået til søs eller har "pint" fartøjet mere end nødvendigt, samt at jeg ikke har handlet urigtigt ved at søge den omhandlede ankerplads.
Når hr. Oppert fortæller at der i min instruks er en meget positiv artikel der pålægger mig ikke at gå til søs uden at have det behørige kvantum kul ombord, da farer han med snak. For for det første er mig aldrig meddelt, og har aldrig set nogen instruks fra hr. Oppert og for det andet vedkommer kulbeholdningens tilstand ikke mig, men maskinmesteren. At en sådan artikel kan findes i hans instruks, om han ellers har nogen, er vel muligt. Man vil derfor vist ikke lægge mig til last at jeg ikke har rettet mig efter en instruks jeg ikke kendte, og som nok blot eksisterer i hr. Opperts indbildning.
Hr. Oppert opvarter med en anden fortælling der heller ikke medfører sandhed. Den nemlig at han hos sin sædvanlige kulleverandør ikke kunne få de forlangte 8 til 10 tønder kul. Herved må jeg bemærke at omtalte kulleverandør for mig har erklæret at der kun blev forlangt 5 tønder, samt at han ikke for en sådan ubetydelighed ville drage sin folk og heste fra et andet forehavende hastearbejde. Dog kulbeholdningen vedkommer som sagt ikke mig, men maskinmesteren.
Til slut må jeg bemærke at jeg aldrig har talt nedsættende om hr. Oppert, men at jeg kun til ham selv har ytret mig om hans vel vidt drevne besparelsessystem. Og for resten har vi jo nu taget en kærlig afsked med hinanden
København d. 23. august 1826
Steffensen
Skibsfører.
(Politivennen nr. 556. Løverdagen den 26te August 1826, s. 562-567)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar