Når en mand som Anders Thorsen Lund påtager sig at være oldermand for et laug som det helsingørske, bør han være det han giver sig ud for, og ikke prostituere sig ved en dårlig fremgangsmåde som den med den beckerske familie den 23. oktober. For derved kan lauget let sættes i miskredit, når man ikke kendte de øvrige laugsbrødre bedre. At sende så godt som kun en god mand med sin båd, for den anden karl, en gammel mand, har for sin alder ikke de fornødne kræfter der kræves hos en dygtig færgekarl - at sende sin båd ud uden det fornødne og det i anordningen af den kongelige generalpostdirektion befalede mandskab, nemlig 3 dygtige søfolk der forstår deres fag som færgekarle sømmer og anstår, især med pålandsvind, er noget man ikke kunne tro hr. oldermanden ville have befattet sig med da han selv burde give eksempel på orden og ikke på uorden. Følgen af denne sejlads blev at færgebåden der tilhørte oldermanden, strandede nord for havneindløbet og det ved hans egen fødeby hvilket endnu aldrig er sket nogen anden mand i færgelauget. Herved led passagererne især fruentimmerne meget, både af skræk og af det ovenstående vand der gjorde den gennemvåde og de måtte således holde turen ud til Helsingborg hvilket varede i nogle timer. For færgebåden blev flot ved hjælp af færgemand Carl Meinertzen og Christian Bache, en søn af den i sin tid berømte Lars Bache, hvem enhver retskaffen der kendte ham, vist vil mindes for hans ved flere lejligheder udviste dåd.
Hr. Becker havde foruden denne omtalte, strandede båd, til sit øvrige gods lejet endnu tre andre der alle gik godt. Ja! endog løjtnant og færgemand Fridericksen forlod havnen med sin jagt uden at komme til skade, altså ville også en færgebåd når den blot havde haft det befalede og fornødne mandskab, kunne gået sikkert. Af folk var der nok at få, for der stod i samme øjeblik en del der gerne havde ladet sig leje imod en rigsbankdalers penge og således kunne denne fatale affære der vist ikke anbefalede oldermanden, have været forebygget. Men det er ikke første gang at oldermanden med hensyn til sin konduite som sømand har stået tilbage for enhver anden mand i lauget. Indløbet af havnen kan oldermanden vist ikke besvære sig over da det er lige så bredt for hans båd som for de øvriges. Endnu mere til efterretning for ukyndige skal indsenderen heraf bevise, at siden det ny havneanlæg er bragt i stand, kan søen ikke virke ved mundingen som ved det gamle, og af den årsag som følger: det gamle brohoved såvel som broen stod lodret op på en dybde af omkring 3½ meter vand i sin tid. En kabellængde S. O. fra broen var allerede over 20 meter vand. Dette forårsagede at søens force mod det lodret opgående bolværk kastede ved pålandsvind bølgerne tilbage med fornyet kraft og derved fordoblede bråddets voldsomhed. Ja! man kunne ikke engang med enkeltrebede sejls kuling nogensinde passere broen uden at blive gennemvåd. Nu derimod løber vandet ikke an med den halve kraft da det jævnt opadgående glacie modtager vandet meget let og ikke har kraft til at tilbagekaste den som før så at man til alle tider, endog med den største storm, ikke er udsat for det tilfælde at blive overhalet af søen.
Det er ikke at undres over om rejsende der bliver bekendt med ven nævnte affære med oldermandens båd, kunne tro at sådant ofte skulle hænde, og derfor var det rimeligt at hr. Anders T. Lund så sig bedre for næste gang når hans båd skal afgå med passagerer. For med de øvrige medlemmer i lauget har det vist ingen fare, især i sådant tilfælde som nævnte, da det kun var stiv bramsejls kuling. Det kan ikke heller blive nogen plet på det øvrige laug, for der findes mænd og sønner i samme som forstår deres fag, og som altid er redebone til at vove alt for at redde medbrødre i nødens stund.
Dette være nu nok og man håber at det vil bidrage til at vække oldermanden op af hans drømmerier så ikke flere passagerer skal lide skibbrud med hans fartøj. For i al sin levetid har han vist aldrig hædret lauget ved nogen rask handling, hverken som sømand eller færgemand, selvom han har haft lige så megen lejlighed til det som flere mænd i lauget der har gjort sig fortjent med raske handlinger som sømænd.
(Politivennen nr. 618 Løverdagen den 3die November 1827, s. 687-691).
Redacteurens Anmærkning.
Artiklen besvares af oldermanden i Politivennen nr. 620, 17. november 1827, s. 722-726. Ligeledes gendrev laugsbrødrene i Politivennen nr. 621, 24. november 1827 indlægget. Denne artikels forfatter svarer både oldermanden i Politivennen nr. 623 den 8. december 1827, s. 798-806 og til færgelauget i Politivennen nr. 629 den 19. januar 1828, s. 38-44 (første del). I Politivennen 635, 1. marts 1828 s. 141-147 svarer en af laugsbrødrene, færgemand i Helsingør O. Bendsen Schmidt på klageren i en meget barsk tone. Alle disse artikler er ikke medtaget på denne blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar