07 april 2016

Om Fattigvæsenets Fabrik for Fattige.

En ynder af vindskibelighed og en påskønner af de barmhjertighedsforanstaltninger der er truffet efter landsfaderens lige så utrættelige som menneskekærlige kongebud, hvorved der er åbnet adgang til erhverv ved arbejde for den ynkværdige lediggænger, har i de sidst forløbne 3 til 4 år med vagtsomt øje fulgt disse foranstaltninger i deres følger ved Købehavns fattigvæsen der har sat den laveste del af den fattige almueklasse i arbejde ved varers fabrikation i en fabrik som er oprettet tæt udenfor hovedstaden.

Af hvad der i denne fabrik er produceret ved blot ørkesløse fattige, er såvel i dette som i det foregående år stillet til offentlig auktion, ikke ubetydelige kvantiteter linnedvarer, skønt ingenlunde i fjerneste forhold til hovedstadens betydelige forbrug. Således blev sidste manddag den 2. april afholdt en auktion over linnedvarer fra nævnte fabrik. Hver den der så disse varer, måtte tilstå at arbejdet langt overtraf den forventning man kunne gøre sig. For skønt arbejderne er mennesker der ikke er oplært ved fabrikker, men som før bebyrdede stadens indbyggere især dens butikshandel, ved tryglen og det offentlige, især politiet og straffeanstalterne, på grund af deres uordentlige eller ulovlige handel, så var dog varerne udmærket gode, og anbefalede sig derved at de nærmede sig de såkaldte hjemmegjort tøjer, samt havde umiskendelige fortrin frem for de oppudsede butikker der forskrives fra fremmede lande, hvorved vi føder disses fattige idet vi forværrer vores pengevæsen.

At denne fabrikationsgren i sin nuværende barndomsalder og åbnet under uheldige konjunkturer allerede kan svare regning i pekuniær henseende, det bør man ikke vente. Men hvor meget anbefaler den sig ikke desuagtet når det som afgjort antages at fattigvæsenet fra sin fabrik forsyner sig selv. Og når derved erindres at fattigvæsnet efter dettes offentlige bekendtgjorte regnskaber til sine hospitaler for 15 til 1600 plejelemmer og syge og til linned for børn optaget i fattigskoler, må bruge mange tusinde meter lærred årligt.

Hvor stort må derfor ikke det antal af fattige være som ved linnedfabrikationen under fattigvæsnet beskæftiges ved spind og vævning når der foruden fattigvæsnets forbrug kan stilles så betydelige kvantiteter til auktion.

* * *

Ubekendt med årsagen påtrænger sig imidlertid den bemærkning at der på auktionen var vel mange af de grovere hørlærreder. Tænker man sig nu endog at de er blevet til overs fra fattigvæsnets nærmeste forbrug, så bruges der dog altid simple lærreder ved fattigvæsnet hvor et sådant forråd altid bør være til stede som det der blev solgt. Og fabrikken da så længe fattigvæsnet var forsynet, forfærdiger mellemfine og fine lærreder der mere egner sig fur husholdningsbruget end en del af dem der blev solgt vel henved 4 skilling pr. alen under den pris som de simple såkaldt osnabrücker lærreder koster.

(Politivennen nr. 588. Løverdagen den 7de April 1827, s. 203-206).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar