Atter igen har dragørboerne med deres egen uforsagthed sat deres eget liv på spil hvor det gjaldt andres frelse, idet de i stormen den 21. april med den mest iøjnefaldende livsfare ved hjælp af deres letsejlende både har reddet kaptajnen og mandskabet fra galeasen Chatarina Maria, hjemmehørende i Rostock. Denne galease drev efter at have ankret i farvandet på grund for sine ankre og fyldtes øjeblikkelig med vand, ligesom de også samme dag og med samme livsfare, satte mandskabet ombord i en anden galease der også var i fare for at drive i land.
Kun er det at beklage at disse folk ved at søge Dragør havn med det førstnævnte skibs mandskab, fik et grundbrud som næsten fyldte båden hvorved denne knustes mod bolværket, og en del af mandskabet i båden derved styrtede i søen. Men lykkeligvis hjulpet af dragøernes sædvanlige raskhed blev de dog samtlige reddet. Ikke for at rose dragøerne for deres udviste ædle dåd, hvis uegennyttige udførelse belønner sig selv, men blot fordi man sjældent hører hvad dog ikke så sjældent er tilfældet, at uagtet at de næsten alle er familiefædre vover deres liv for at redde de søfarende som er i havsnød. Man tillader sig som øjenvidne til ovennævnte affære sandheden tro at bevidne dem sin agtelse for deres ædle dåd, hvilken de vist ikke selv omtaler, endsige tror at have vakt opmærksomhed. Men man mener at denne offentlige bevidnelse så meget mere bør ydes dem som det hele passerede. Mens det så vidt berømte såkaldte redningsfartøj kutteren Husum ikke vovede hvad man dog eftersom denne er forundt et allernådigst åbent brev, turde forvente selv at bidrage noget til disse uheldige skibbrudnes redning.
(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.282-283).
"Dragørboerne har sat deres eget liv på spil hvor
det gjaldt andres frelse. I stormen den 21. april har de ved hjælp af deres letsejlende både reddet
kaptajnen og mandskabet fra galeasen Chatarina Maria, hjemmehørende i
Rostock" (Niels Truslew: En dansk galease, med sidevind,1805. Statens Museum for Kunst)
Kun er det at beklage at disse folk ved at søge Dragør havn med det førstnævnte skibs mandskab, fik et grundbrud som næsten fyldte båden hvorved denne knustes mod bolværket, og en del af mandskabet i båden derved styrtede i søen. Men lykkeligvis hjulpet af dragøernes sædvanlige raskhed blev de dog samtlige reddet. Ikke for at rose dragøerne for deres udviste ædle dåd, hvis uegennyttige udførelse belønner sig selv, men blot fordi man sjældent hører hvad dog ikke så sjældent er tilfældet, at uagtet at de næsten alle er familiefædre vover deres liv for at redde de søfarende som er i havsnød. Man tillader sig som øjenvidne til ovennævnte affære sandheden tro at bevidne dem sin agtelse for deres ædle dåd, hvilken de vist ikke selv omtaler, endsige tror at have vakt opmærksomhed. Men man mener at denne offentlige bevidnelse så meget mere bør ydes dem som det hele passerede. Mens det så vidt berømte såkaldte redningsfartøj kutteren Husum ikke vovede hvad man dog eftersom denne er forundt et allernådigst åbent brev, turde forvente selv at bidrage noget til disse uheldige skibbrudnes redning.
(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.282-283).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar