Med glæde har man atter på denne vej set anbragt en længe savnet indretning, nemlig en holdeplads udenfor indkørslen til Charlottenlund så at man i fremtiden kan passere vejen uhindret, og ikke være udsat for køresvendenes tølperagtige behandling. Men - "roser sig med torne blander"; dette ordsprog kan også i fuldeste udstrækning anvendes her, idet man på det ene hjørne af pladsen ser opført et hus hvis beliggenhed er en skæv linje og hvis hele udvortes er smagløst. Hvad denne dårligt placerede bygning skal tjene til, ved indsenderen af dette ikke. Men meget beklageligt er det at der ved indkørslen til et kongeligt slot på en tid hvor man overalt begynder at tage den gode smag med på råd, ser den så aldeles tilsidesat som her. Til slut kan indsenderen ikke lade ubemærket at der skal særdeles strengt tilsyn fra politiets side til at forebygge at nævnte hus ikke bliver en brændevinskippe af værste slags.
(Politivennen nr. 644, Løverdagen den 3die Maj 1828, s.281-282).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar