Et stødende Skue i Gothersgaden.

I ved, højtærede matroner, at særken er en modstridende genstand for øjet. Så hvorfor hænge dem offentlig frem på gaden til alle skue? Skjul dette klædebon kønt, ærede madammer, og når I vasker det, så tør det der hvor ikke alle kan beglo det. For ve den, forargelsen kommer fra! Således ville moralisten kunne råbe når han en 3 til 4 gange ugentlig har lejlighed til at betragte den række af særke og skjorter mm. der hænger langs muren mellem sprøjtehuset og eksercerhuset i Gothersgade og som aldeles ikke afgiver noget kønt prospekt for forbigående. For ikke at tale om at vinden undertiden fører den fortovspasserende en sådan våd, pjaltet særk i øjnene. Man ved heller ikke hvorvidt sådan noget er overensstemmende med politilovene om gadeorden. Men man vover her at ønske det afskaffet som noget upassende i en af hovedstadens største og smukkeste gader.

(Politivennen nr. 715, Løverdagen den 12te September 1829, s. 591-592)