Det er et sørgeligt skue at betragte hvorledes denne kirke forfalder. For nogle år siden var den indhegnet med et trægitter der da det meste af samme var råddent, endelig ganske borttoges, så at kirken nu ligger aldeles fri uden at noget spærrer adgangen til samme. Imens man har indhegnet en del af kirkegården og omdannet den til en have med lysthus, lader man den åbne plads uden for samme være en boldgade for drenge og børn hvor de tumler sig som de vil uden at nogen forstyrrer dem. Trapperne op til kirken er i en jammerlig forfatning da der er store åbninger mellem stenene så at man i sandhed her kan tilråde kirkegængerne: "Forsvar din fod når du går til Guds hus!" og underligt er det at ingen i denne vinter er kommet til skade der. Stenene i den nederste rad af den ene trappe ligger aldeles løse og adskilte fra hinanden så at det ville være let for en der behøvede sådanne sten, at transportere dem derfra, og der kunne i så tilfælde endog stilles spørgsmålet: om sådan borttagelse af løse sten kunne anses som kirkeran. Man anmoder kirkens foresatte om at se i nåde til denne kirke og dens mangler.
(Politivennen nr. 697, Løverdagen den 9de Maj 1829, s. 296-298)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar