Indsenderen af efterfølgende stykke vover herved at gøre de ansvarlige opmærksom på nogle efter hans mening skændige fejl, og håber at det ikke vil gå ubemærket hen.
På en rejse som han foretog i slutningen af forrige måned med nogle andre i det nordlige Sjælland, kom han også til Esrum Kloster og beså arresthuset samme sted. Straks da han trådte ind i det, mødte ham en fæl lugt af rådden halm, hvilket fordobledes jo nærmere han kom fangehullerne. Da han efter næppe 5 minutters forløb var kommet ud igen, mærkede han snart tillige med de andre der var med, en smertelig stikken og kløe over hele legemet. Dette måtte de udholde indtil de kom til deres nattelogi hvor de ved afklædningen fandt deres linned og legeme overstrøet med lopper således at de skønt alle forholdsregler derimod blev taget 8 dage derefter endnu ikke ganske var befriet for dem.
Jeg gyser ved at tænke på hvad de elendige fanger må lide i sådanne huller da deres straf dog hvad de endog måtte have forbrudt, ikke kan bestå i at de skal enten ædes op af utøj eller forpestes af rådden halm. Når man desuden betænker at uskyldige ofte efter løgnagtig anmeldelse må vansmægte meget lang tid i fængsel indtil den sag hvori de beskyldes for at være deltagere er undersøgt, da synes det højst rimeligt at enten må denne sædvane aflægges, eller også i det mindste fængslerne holdes renlige. Endvidere tillader jeg mig endnu en bemærkning hvis grund måtte findes i min ukyndighed med rettergangen og lovene.
Den eneste fange vi tiltalte, svarede på spørgsmålet om hvem han var, at han var en skomagersvend der på vejen fra Helsingør og dertil var anholdt fordi han ikke havde nogen vandrebog og hensat i denne arrest hvor han nu havde være i 9 uger. Hvis dette skulle være sandt og tillige det at han var en dansk mand, hvis sag altså ikke behøvede så lang undersøgelse, da synes mig at dette menneske havde vel mere end udstået sin straf ved at vansmægte i et sådant hundehul. For om endog tugthuset skulle være hans straf, så tror jeg dog efter hvad jeg har hørt, at han der ville få det langt bedre end i Esrum Arrest.
L. O. Hasø
Studios. Theologim.
(Politivennen nr. 816, Løverdagen den 20de August 1831, s. 586-588)
1828-1887 var vandrebøger legitimation for omrejsende håndværkssvende og skulle påtegnes af politiet i de byer, de kom igennem. Bl.a. for at forhindre vagabondering, hvilket tilsyneladende er sket med skomagersvenden.
På en rejse som han foretog i slutningen af forrige måned med nogle andre i det nordlige Sjælland, kom han også til Esrum Kloster og beså arresthuset samme sted. Straks da han trådte ind i det, mødte ham en fæl lugt af rådden halm, hvilket fordobledes jo nærmere han kom fangehullerne. Da han efter næppe 5 minutters forløb var kommet ud igen, mærkede han snart tillige med de andre der var med, en smertelig stikken og kløe over hele legemet. Dette måtte de udholde indtil de kom til deres nattelogi hvor de ved afklædningen fandt deres linned og legeme overstrøet med lopper således at de skønt alle forholdsregler derimod blev taget 8 dage derefter endnu ikke ganske var befriet for dem.
"På
en rejse kom han også til Esrum Kloster og beså
arresthuset samme sted." (Esrum Kloster. Jf Redacteurens Anmærkning er arresten det lille rum i kælderen til højre for indgangen. Eget foto, 2016)
Jeg gyser ved at tænke på hvad de elendige fanger må lide i sådanne huller da deres straf dog hvad de endog måtte have forbrudt, ikke kan bestå i at de skal enten ædes op af utøj eller forpestes af rådden halm. Når man desuden betænker at uskyldige ofte efter løgnagtig anmeldelse må vansmægte meget lang tid i fængsel indtil den sag hvori de beskyldes for at være deltagere er undersøgt, da synes det højst rimeligt at enten må denne sædvane aflægges, eller også i det mindste fængslerne holdes renlige. Endvidere tillader jeg mig endnu en bemærkning hvis grund måtte findes i min ukyndighed med rettergangen og lovene.
Den eneste fange vi tiltalte, svarede på spørgsmålet om hvem han var, at han var en skomagersvend der på vejen fra Helsingør og dertil var anholdt fordi han ikke havde nogen vandrebog og hensat i denne arrest hvor han nu havde være i 9 uger. Hvis dette skulle være sandt og tillige det at han var en dansk mand, hvis sag altså ikke behøvede så lang undersøgelse, da synes mig at dette menneske havde vel mere end udstået sin straf ved at vansmægte i et sådant hundehul. For om endog tugthuset skulle være hans straf, så tror jeg dog efter hvad jeg har hørt, at han der ville få det langt bedre end i Esrum Arrest.
L. O. Hasø
Studios. Theologim.
(Politivennen nr. 816, Løverdagen den 20de August 1831, s. 586-588)
Redacteurens Anmærkning
Ifølge en historiker fra Esrum Klosters poublikumsafdeling var der 1796-1878 amtstue på klosteret "og i forbindelse med den, har der været en eller form for arrest ved vi fra forskellige kilder ... Vi ved ikke med sikkerhed hvor den har været, men et bud er et lille rum i kælderen til højre for indgangen."1828-1887 var vandrebøger legitimation for omrejsende håndværkssvende og skulle påtegnes af politiet i de byer, de kom igennem. Bl.a. for at forhindre vagabondering, hvilket tilsyneladende er sket med skomagersvenden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar