11 august 2016

Om Musique ved henrettelser osv.

Som uindviet i en sag der hører under krigshærens værneting, vover anmelderen at fordriste sig til at spørge om grunden hvorfor soldaterne marcherede ud til og tilbage fra Hoffs henrettelse med en lystig musik. Var en alvorlig og højtidelig march ikke mere pasende? Før var det også skik at soldaterne ved tilbagemarchen fra militære begravelser i det mindste fra dem på Assistenskirkegård, drog hjem med en meget munter musik. Det ville vist nok være interessant at erfare grunden til dette fænomen.

(Politivennen nr. 820, Løverdagen den 17de September 1831, s. 657)


Annonce fra Adresseavisen 8. august 1831. Indsat af den myrdedes bror som var kaptajn ved 1. livregiment.


Redaktørens Anmærkning

Det drejer sig om en underofficer J. H.. Hoff som blev halshugget den 23. august efter den 7. august at have skudt stabskaptajn Carl Leopold Fabian (rigsgreve af Sponneck) på Sølvgadens Kaserne. Der blev i den anledning trykt en skillingsvise.

Stemningen ved henrettelser fremgik også af en artikel i Kjøbenhavnsposten 23. november 1829, side 758: 
I Torsdags Morges henrettedes paa Amager en Slave for intenderet Mord paa en af sine Medfanger. En stor Mængde Mennesker skal have overværet dette Skuespil. Blandt disse tilskuere bemærkedes ogsaa dennegang endeel Fruentimmer, dog fordetmeste af de laveste Klaser. Man erindres herved om følgende Anekdote, hvis Authenticitet er udenfor al Tvivl. En mand heri Staden, der havde Forretninger at afgjøre med en paa Vesterbro boende Borgermand, gik til denne en Morgen, og blev af ham modtaget med en venskabelig Beklagelse fordi han ikke var kommen en halv Time tidligere. "De kunde da", tilføiede han, "have fulgt med mine Døttre, der kjørte ud paa Amager, for at see de to Syndere blive rettede. Stakkels Pigebørn, de have saa sjelden nogen Fornøielse"
Et andet indblik i tidens straffe fik man i Kiøbenhavnsposten, 22. januar 1830:
Mærkelig Criminalsag.

Ved den Kongl. Lands Overret samt Hof- og Stadsret blev den 16de dennes paakjendt en dertil appelleret Sag mod Arrestantinden Margrethe Olsdatter af Særløv, der tiltaltes for at have ved Gift ombragt sin Mand Gaardmand Peder Andersen Skou, og mod Arrestanten Ole Hansen af Horbeløv for at have været Medvider i denne Forbrydelse og tilskyndet Arrestantinden til at begaa den. - Arrestantinden var under Sagen overbeviist at have, for at skille sin Mand ved Livet, d. 9de Juni f. A., bibragt ham Rottekrudt i nogle til ham tillavede Pandekager og den paafølgende Morgen bibragt ham samme Gift i en Kop Kaffe. Den 12te Juni paafulgte Mandens Død. Ved den ved Falsters Birks Extraret afsagte Dom blev Arrestantinden dømt til at knibes med gloende Tænger, samt afhugges Haand og Hoved med Øre og disse sættes paa en Stage og Kroppen lægges paa en Steile, og Arrestanten til for Livstid at arbeide i Rasphuset, og ved Overretten blev denne Dom stadfæstet.
I Kjøbenhavnsposten den 8. marts 1834 kunne man læse  om en henrettelse:
I Tirsdags Morges henrettedes paa Amager uærlig Rasphuusfange Sigurdur Gottsveinsen, der, ved Høiesteretsdom af 22de Jan. D. A., for voldelig at have overfaldet Opsynsmand ved Straffeanstalten Reimann og med en Kniv bibragt ham Saar, tilfandtes at have sit Liv forbrudt. Forbryderen var 36 Aar gammel og født paa Hoholte i Island. Han var dømt til rasphuuset for Livstid, som Hovedmand for et natligt Overfald og Tyverie af en i høi Grad oprørende Natur, idet han, bevæbnet med en Dolk, og som Anfører for flere Forbrydere, der, ligesom han selv, vare formummede, havde indfundet sig hos nogle afsides boende Folk, hvilke de om Natten overfaldt i deres Senge, bandt og frarøvede en Mængde Koster, hvorhos han endog havde foreslaaet sine Medskyldige til Slutningen at sætte Ild paa Huset. Mod hans Forhold i  Straffeanstalten skal inden hans Overfald paa Opsynsmanden intet have været at erindre; efter adskillige Fangers Forklaring, skal han i Omgang have været af en godmodig Characteer, naar han ei drilledes, hvorimod han, naar dette var Tilfældet, i høi Grad skal have været ustyrlig. Om Aftenen skal han, ved at læse i gudelige Bøger og synge aandelige Sange, undertiden have læst og sunget saa høit, at han forstyrrede de andre Rasphuusfanger, naar de vilde sove. I den sildigere Tid brødes han idelig med de andre Fanger, og blev ofte irettesat derfor af Reimann, der imidlertid antog, at den egentlige Grund til Gottsveisens Forbittrelse imod ham den Dag overfaldet skeete, var den, at han til Mesteren havde meldt Fangens Støien og Uordener paa Salen, hvorpaa Mesteren havde kaldt ham til sig, formanet ham og sat ham til Værkplukning istedetfor til Spoling, hvorved han tabte en ugentlig Fortjeneste af 8 Sk. Det var ogsaa med den kniv, han brugte ved Værkplukningen, at han tilføiede Reimann Saarene. Ved Henrettelsen viste han Mod, uden Frækhed, og Hengivelse i sin Skjæbne. Hr. Paster Visby beredte ham til Døden.