Den 8. juli d. å. havde jeg det uheld på Køge Bugt med min 10½ læsters drægtige jagt at sejle min mast overbord, og måtte da ankre og udkaste en del af min indehavende murstensladning for at bringe fartøjet lettere på søen. I denne hjælpeløse tilstand så jeg dampskibet komme sydfra i retning ad mig. Jeg hejsede da mit flag og glædede mig med håbet at blive af det taget på slæbetov. Da det løb tæt forbi, råbte jeg og bad herom. Men fik af dampskibsføreren til svar at han kunne ikke og måtte ikke. Om "kunne ikke" an nu ikke være nogen tale da man ved at skibet sagtens har kraft nok til uden synderlig hinder at slæbe et så lille fartøj, og hvad angår "måtte ikke", da vil man vanskelig tiltro hans foresatte den inhumanitet at de skulle have givet ham sådanne instruktioner at han ikke måtte hjælpe i nøden, når sådant kunne ske uden deres skade. Heller ikke kan man tro at flertallet af de ombordværende passagerer ville have sat sig imod, så meget mindre som derved vist ikke kunne forsinkes over 1 højst 2 timer. Hvad om samme dampskib som jo før har haft bræk, men den gang hjalp sig selv, nok engang kom i en hjælpeløsere tilstand, var det da ikke uædelt om man nægtede at yde hvad man formåede til skibs og menneskers frelse? Ja! jeg er tilbøjelig til at tro at selve entusiasmen for navnet Frederik den 6. ville i enhver dansk mands barm udrette meget til dets redning. Men mod mig forekommer det mig som at Frederik 6.s navn er misbrugt.
Niels C. Spor af Vordingborg.
(Politivennen nr. 867, Løverdagen den 11te August 1832, s. 521-523.)
Redacteurens Anmærkning.
Dampskibsføreren svarer igen i Politivennen nr. 868, 18. august 1832, s. 542-543.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar