Svar paa Anken i sidste Numer, betræffende Dampskibet Frederik den Sjette.

I anledning af nævnte anke tror jeg det tilstrækkeligt her at anmærke at min pligt som fører af dampskibet der ikke alene befordrer passager og gods, men også kongelige postsække, strengt pålægger mig at påskynde dets fart så meget det står i min magt, og at jeg ikke fandt mig beføjet til at burde tilsidesætte denne, for at yde et fartøj assistance der efter mit skøn ingenlunde befandt sig i nogen øjensynlig fare, men endog selv besad midler til at kunne fremhjælpe sig. Kun kun toppen på masten var afbrækket, det øvrige stykke stod endnu helt og holdent i fartøjet og havde mere end længdenok til derpå at have kunnet anbringe de fornødne sejl. Hvorfor fartøjets fører ikke straks greb til disse midler, må han bedst selv vide. Imidlertid har han dog senere måttet indse nødvendigheden af at ty dertil, for den påfølgende dag så jeg på min fart til Travemünde mellem Dragør og Kastrup dette fartøj forbipassere mig, for sine tilsatte sejl, og således min påstand bekræftet. I øvrigt agter jeg ikke her at spilde flere ord på min retfærdiggørelse, men anbefaler derimod til slut skipper Niels C. Spor mere raskhed og åndsnærværelse i tilfælde af han nogensinde igen skulle blive stedt i lignende uheld

P. N. Hess.

(Politivennen nr. 868, Løverdagen den 18de August 1832, s. 542-543.)