I
en række af år har Københavns indbyggere
almindeligvis som tjenestetyende ansat bondepiger frem for de stakkels piger i København, hvis lod
det blev at måtte ernære sig som tjenende. Heraf kommer den store nød
en mængde af disse er udsat for. Det kan skønnes dels ved at besøge
Adressekontoret om morgenen hvor disse daglig flokker sig for for at efterspore tjenesteplads i Adressebladet, dels ved at se
de mange tjenestesøgende i samme blad. Af mangel på beskæftigelse følger således at de
henfalder til mange slags dårlighed og som oftest udsvævelse, og derved
søger at opretholde tilværelsen.
"På
Adressekontoret om morgenen flokker de sig for i
Adressebladet for at efterspore tjenesteplads, dels ved i samme blad at se
de mange tjenestesøgende" (En bondepige søger plads som enepige, en bondepige som lige er ankommet fra Jylland søger plads, og en formodentlig københavnsk pige søger plads som kokkepige eller enepige. Adresseavisen 1. maj 1834)
Det synes at være uret at så mange tilsidesættes, da de dog sikkert lige så godt som en bondepige kan arbejde og udføre hvad der kræves i tjeneste, undtagen det skulle være i tjeneste hos brændevinsbrændere eller andre som holder køer og hvor altså malkning forekommer. For at afhjælpe denne omstændighed kunne man vist imidlertid ved de pågældende fattigskoler uden stor opofrelse holde nogle køer, og vejlede og øve sammes elever i den ikke just vanskelige bestilling at malke.
Endvidere foretrækkes vel bondepiger fordi mange tror at de er mere stille, tro og sædelige. Hvilket dog ofte er fejlagtigt, da de almindeligvis søger staden for den sjov de forventer der, hvilken erfaringen også viser. Og ofte udmærker de sig ikke just betydeligt i sædelighed. Besynderligt synes også denne tilsidesættelse af den københavnske pige for bondepigen som gerne kommer lige fra bondens gård hvor hun sjældent er vant til stor renlighed eller huslig gerning, men oftest må køre harve, rengøre kostald, pålæsse og strø møg, mm. Hvorimod den københavnske pige almindeligvis kan vaske, stryge, rengøre værelser, lave mad og andre mest forefaldende arbejder hos Københavns indbyggere, hvilket bondepigen først skal læres og vænnes til.
Hertil kommer at der på landet i de senere år virkeligt savnes mange hænder af tjenesteklassen, alene på grund af deres idelige higen og bortrejse til staden, så at kvindearbejder sammesteds snart enten må blive forsømt eller der må søges anden udvej for at få samme udført. Det ville derfor være ønskeligt om det blev anordnet at enhver bondepige som rejste til København for at tjene, og altså ved sin ankomst dertil skal melde sig hos politiassistenten, skulle godtgøre ved et efter anordnet skema affattet bevis fra hendes hjemstavns øvrighed eller præst at hun hjemme ikke kunne få nogen tjeneste. I begge henseender synes sagen dog at fortjene at blive taget til nærmere overvejelse af de ansvarlige.
(Politivennen nr. 960, Løverdagen den 24de Mai 1834, s. 385-387)
Det synes at være uret at så mange tilsidesættes, da de dog sikkert lige så godt som en bondepige kan arbejde og udføre hvad der kræves i tjeneste, undtagen det skulle være i tjeneste hos brændevinsbrændere eller andre som holder køer og hvor altså malkning forekommer. For at afhjælpe denne omstændighed kunne man vist imidlertid ved de pågældende fattigskoler uden stor opofrelse holde nogle køer, og vejlede og øve sammes elever i den ikke just vanskelige bestilling at malke.
Endvidere foretrækkes vel bondepiger fordi mange tror at de er mere stille, tro og sædelige. Hvilket dog ofte er fejlagtigt, da de almindeligvis søger staden for den sjov de forventer der, hvilken erfaringen også viser. Og ofte udmærker de sig ikke just betydeligt i sædelighed. Besynderligt synes også denne tilsidesættelse af den københavnske pige for bondepigen som gerne kommer lige fra bondens gård hvor hun sjældent er vant til stor renlighed eller huslig gerning, men oftest må køre harve, rengøre kostald, pålæsse og strø møg, mm. Hvorimod den københavnske pige almindeligvis kan vaske, stryge, rengøre værelser, lave mad og andre mest forefaldende arbejder hos Københavns indbyggere, hvilket bondepigen først skal læres og vænnes til.
Hertil kommer at der på landet i de senere år virkeligt savnes mange hænder af tjenesteklassen, alene på grund af deres idelige higen og bortrejse til staden, så at kvindearbejder sammesteds snart enten må blive forsømt eller der må søges anden udvej for at få samme udført. Det ville derfor være ønskeligt om det blev anordnet at enhver bondepige som rejste til København for at tjene, og altså ved sin ankomst dertil skal melde sig hos politiassistenten, skulle godtgøre ved et efter anordnet skema affattet bevis fra hendes hjemstavns øvrighed eller præst at hun hjemme ikke kunne få nogen tjeneste. I begge henseender synes sagen dog at fortjene at blive taget til nærmere overvejelse af de ansvarlige.
(Politivennen nr. 960, Løverdagen den 24de Mai 1834, s. 385-387)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar