Søndag den 25. november om eftermiddagen kl. 2.30, altså under gudstjenesten, passerede anmelderen Sværtegade og hørte at der i de nye huse som opføres der, arbejdedes med høvle og save. Jeg fandt dette urigtigt, og fortalte det til Politivens-udgiveren som vel trak på skulderen, men mente at det ikke var nogen opmærksomhed værd. Han viste mig tillige at der i Pontoppidans forklaring på det spørgsmål: "Er ingen udvortes gerning om søndagen tilladt?" gives til svar: "Jo, sande fornødenhedsgerninger som ikke kan opsættes, og kærlighedsgerninger som altid finder sted." Men da den gode mand, Pontoppidan på et andet sted siger: "at man vanhelliger hviledagen ved dans, spil, komedier, krogang og sådant som altid er synd i sig selv, men på helligdage dobbelt synd" og vi nu på helligdagene har komedier både inde i byen og udenfor samme, samt koncerter, baller og andre lystigheder, så må man vist have fejlet, og kan han fejle en gang, så kan han fejle oftere. Desuden kan jeg ikke anse dette søndagsarbejde for en sand fornødenhedsgerning, da husenes værelser jo ikke kunne eller bør bebos før påske flyttetid. Og kærlighedsgerninger er der vist endnu mindre, for folkene ville sikkert have deres dagløn. Jeg tror snarere at sådan søndagsfortjeneste bidrager til mandagshøjtideligholdelse på kroerne. Jeg er ingen lindbergianer, skønt jeg erklærer at jeg holder mig til Guds bud: Kom ihu at du helligholder hviledagen, samt til de kongelige forordninger om helligbrøde, der er udgivet i dets ånd, og endnu ikke ganske tilbagekaldte. Jeg beder derfor at Politivennens udgiver vil indføre dette, da det måske kunne vække eftertanke og bidrage til at man ikke gjorde helligdage til søgnedage. For som der siges, ved helligdagsarbejde er der ingen velsignelse.
(Politivennen nr. 883, lørdag den 1.ste December 1832, s. 799-801.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar