Det
Kongelige Danske Kancelli har den 25. april udstedt og i
Kollegialtidende for 27. i samme måned kundgjort følgende instruks for
vedkommende embedsmænd til hvem censuren og tilsynet med trykte skrifter
og blade er betroet:
"Da foruden anden misbrug af pressen, i den senere tid personlige angreb imod enkelt mand har taget mere og mere overhånd i de offentlige blade, i særdeleshed sådanne, hvis forfattere allerede er dømt for overtrædelsen af Trykkefriheds-Anordningerne, hvilket så meget mere bliver krænkende for de vedkommende, som den disse blade ifølge deraf afgivne påtegning "må trykkes" af menigmand kan anses som hjemmel for de i samme brugte udtryk, så har hans majestæt, for at sætte grænse for dette uvæsen, allernådigst befalet kancelliet at tilkendegive alle de embedsmænd, til hvem censuren og tilsynet med trykte skrifter og blade er betroet, at de, under den dem ved forordningen af 27. september 1799 § 28 pålagte ansvarlighed, på det nøjagtigste har at efterkomme, hvad nævnte forordning og øvrige anordninger har foreskrevet, med hensyn til den dem således betroede forretning. Hvad i særdeleshed angår den i ovennævnte forordnings § 20 påbudne censur over de skrifter og blade hvis forfattere er kendt skyldige i trykkefrihedens misbrug, da ligesom censor ingenlunde er indskrænket til at udslette det som er af den natur at det med vished kan forudses at måtte af domstolene erkendes for strafværdigt, men derimod er berettiget og pligtig til at udslette alt, hvad han selv finder at være utilbørligt, således bør han herved ikke blot tage hensyn til, hvad der kan være fornærmende eller skadeligt for det offentligt, men også tl hvad der kan krænkende eller fornærmende for private med borgere, så at intet tåles der bærer tydeligt præg af æresskænderi eller som kan skønnes, under allegori, ironi eller anden sådan indklædning at gå ud på at udbrede krænkende beskyldninger mod nogen."
(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s.324-326)
"Da foruden anden misbrug af pressen, i den senere tid personlige angreb imod enkelt mand har taget mere og mere overhånd i de offentlige blade, i særdeleshed sådanne, hvis forfattere allerede er dømt for overtrædelsen af Trykkefriheds-Anordningerne, hvilket så meget mere bliver krænkende for de vedkommende, som den disse blade ifølge deraf afgivne påtegning "må trykkes" af menigmand kan anses som hjemmel for de i samme brugte udtryk, så har hans majestæt, for at sætte grænse for dette uvæsen, allernådigst befalet kancelliet at tilkendegive alle de embedsmænd, til hvem censuren og tilsynet med trykte skrifter og blade er betroet, at de, under den dem ved forordningen af 27. september 1799 § 28 pålagte ansvarlighed, på det nøjagtigste har at efterkomme, hvad nævnte forordning og øvrige anordninger har foreskrevet, med hensyn til den dem således betroede forretning. Hvad i særdeleshed angår den i ovennævnte forordnings § 20 påbudne censur over de skrifter og blade hvis forfattere er kendt skyldige i trykkefrihedens misbrug, da ligesom censor ingenlunde er indskrænket til at udslette det som er af den natur at det med vished kan forudses at måtte af domstolene erkendes for strafværdigt, men derimod er berettiget og pligtig til at udslette alt, hvad han selv finder at være utilbørligt, således bør han herved ikke blot tage hensyn til, hvad der kan være fornærmende eller skadeligt for det offentligt, men også tl hvad der kan krænkende eller fornærmende for private med borgere, så at intet tåles der bærer tydeligt præg af æresskænderi eller som kan skønnes, under allegori, ironi eller anden sådan indklædning at gå ud på at udbrede krænkende beskyldninger mod nogen."
(Politivennen nr. 905, Løverdagen den 4de Maii 1833, s.324-326)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar