Den
del af det publikum som ved at købe et tegn har erhvervet sig lovlig
adgang til Kastelsvolden, har i lang tid været udsat for en meget
forskellige behandling af det militær der er kommanderet til
fangetårnene, idet man som oftest når fangerne var ude for at trække
frisk luft, uhindret stod og så på dem, andre gange blev opfordret til
at fremvise tegn, skønt man allerede i forvejen havde fremvist det for
skildvagten neden for volden. Atter andre gange blev det forbudt at stå
stille, men derimod tilladt at gå frem og tilbage.
Og sidste søndag den 10. i denne måned blev man endelig efter at såvel overjægeren der førte kommandoen, som også de ekstraordinære poster der var udsat på volden havde tilladt folk at spadsere frem og tilbage, kort efter at en løjtnant havde indfundet sig helt jaget bort fra den del af volden hvor fangetårnene nr. 1 og 2 ligger. Da man altså har al grund til at tro at sådanne ordrer der modstrider hinanden, ikke er udgået fra kommandantskabet, men meget mere er fostre af nogle underordnedes luner, så er indsenderen heraf så fri at anmode kommandantskabet om at lade opsætte nogle tavler på passende steder på volden, hvorpå er anført de regler hvorefter enhver som passerer volden har at rette sig. Herved ville man opnå den dobbelt nytte at militæret ville undgå vrang omdømme og det adgangsberettigede publikum blive fritaget for vilkårlig behandling.
(Politivennen nr. 1011, Løverdagen den 16de Mai 1835, s. 314-316)
"Søndag den 10. blev man endelig efter at såvel overjægeren der førte kommandoen, som også de ekstraordinære poster der var udsat på volden havde tilladt folk at spadsere frem og tilbage, kort efter at en løjtnant havde indfundet sig helt jaget bort fra den del af volden hvor fangetårnene nr. 1 og 2 ligger." (Kastelsvolden. Eget foto, 2016)
Og sidste søndag den 10. i denne måned blev man endelig efter at såvel overjægeren der førte kommandoen, som også de ekstraordinære poster der var udsat på volden havde tilladt folk at spadsere frem og tilbage, kort efter at en løjtnant havde indfundet sig helt jaget bort fra den del af volden hvor fangetårnene nr. 1 og 2 ligger. Da man altså har al grund til at tro at sådanne ordrer der modstrider hinanden, ikke er udgået fra kommandantskabet, men meget mere er fostre af nogle underordnedes luner, så er indsenderen heraf så fri at anmode kommandantskabet om at lade opsætte nogle tavler på passende steder på volden, hvorpå er anført de regler hvorefter enhver som passerer volden har at rette sig. Herved ville man opnå den dobbelt nytte at militæret ville undgå vrang omdømme og det adgangsberettigede publikum blive fritaget for vilkårlig behandling.
(Politivennen nr. 1011, Løverdagen den 16de Mai 1835, s. 314-316)
"Søndag den 10. blev man endelig efter at såvel overjægeren der førte kommandoen, som også de ekstraordinære poster der var udsat på volden havde tilladt folk at spadsere frem og tilbage, kort efter at en løjtnant havde indfundet sig helt jaget bort fra den del af volden hvor fangetårnene nr. 1 og 2 ligger." (Kastelsvolden. Eget foto, 2016)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar